Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her er Europas byer med flest sportsbarer

Her er Europas byer med flest sportsbarer

Om tre dage – den 11. juni – begynder fodbold-VM i USA, Canada og Mexico.

Det sker desværre uden dansk deltagelse, men det vil næppe forhindre fodbold-gale danskere i at følge med i begivenhederne på grønsværen.

De fleste vil nok se kampene på det hjemlige tv, men mange vil uden tvivl søge efter en lokal sportsbar, hvor de kan dele interessen med ligesindede foran en storskærm og en stor fadøl i hånden.

Hvis man gerne vil opleve fodbold-VM i de lande, som deltager i turneringen og, hvor entusiasmen nok er højere end i Danmark, findes der selvfølgelig også en løsning på det.

Den kommer fra den store rejse-søgemaskine momondo.dk, der har kortlagt de europæiske storbyer med flest sports-barer og den billigste øl.

”VM er en perfekt anledning til at kombinere rejse og fodbold, og hvis man eksempelvis holder af engelsk eller spansk fodbold, kan man opleve kampene der, hvor stemningen virkelig kan mærkes”, siger Lisbet Due Berg. Hun er presseansvarlig hos momondo.

Ifølge rejse-portalen er spanske Malaga det stærkeste bud, når man vejer det hele sammen:

52 procent af Malagas værtshuse er således sportsbarer. En fadøl koster typisk 22 kroner, og en retur-billet med fly fra og til Danmark kan man i gennemsnit få for 2.662 kroner.

Har man samtidig en forkærlighed for det spanske landshold, kan man svært finde et bedre sted end Malaga at få afløb for sin fodbold-entusiasme.

Vil man besøge den storby, der har flest sports-barer at vælge imellem – skal man tage til London. Her viser 65 procent af pubberne fodbold på storskærm.

Til gengæld er øllet en dyr fornøjelse – nemlig 61 kroner. Det er jo rene københavner-priser.

Helt i den anden ende af skalaen finder man Tirana. En stor fadøl koster kun 20 kroner i Albaniens hovedstad. Omvendt er kun seks procent af værtshusene også sports-barer….

(Indledningsfoto til artiklen er AI generet af Trends & Travel)

Her er momondos forslag til 15 populære europæiske destinationer med fodbold-fejring. (Skema: Momondo)

 

jun 8, 2026Leif Bomberg
Studierejser er stadig et hitFlybenzin tæt på rekord dyr

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

8. juni 2026 Analyser, Livsstil, Rejser, Underholdningfodbold vm i usa, Her er Europas byer med flest sportsbarer, lisbeth due berg, momondo
Udvalgte rejseartikler
Venedig vil sætte billetpriser op
Flyv ikke over den Persiske Golf
Her vil danskerne helst giftes
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • To mobiler til gyldne fodbold elskere
  • Nubia har første mobil der kan tænke selv
  • I denne kommune bliver flest mobiler smidt ud
  • OPPO forsøger at lokke OnePlus brugere
  • Sådan går det med 3 og Telenor
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk