Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her er verdens 10 mest gæstfri byer og lande

Her er verdens 10 mest gæstfri byer og lande

Bare, fordi man har de hvideste strande, det varmeste klima og de fleste flotte turist-attraktioner, behøver byen eller rejsemålet jo ikke at være venligt og dejligt at færdes i.

Godt, at der så er 360 millioner rejse-anmeldelser, som hvert år vurderer, hvilke lande og byer, de mener, er de mest gæstfri og imødekommende over for fremmede her på denne jord.

Analysen er del af ”Traveller Review Awards 2025”, der uddeles af den store og internationale rejse-portal Booking.com.

Italien er verdens mest gæstfri land. (Foto: Lunar Sea Art / Pixabay)

I alt 1,71 millioner rejsepartnere i 212 lande og områder har i år fået overrakt en af de eftertragtede awards.

For ottende gang i træk lander Italien sig på den globale førsteplads som klodens mest gæstfri land. Støvlelandet med 207.730 prismodtagere.

Det er klart foran Frankrig med 155.203, Spanien med 147.700, Tyskland med 102.031 og Storbritannien med 88.209.

København er valgt til Danmarks mest gæstfri by. (Foto: BreakDownPictures / Pixabay)

Lejligheden er den mest prisbelønnede overnatningsform med over 847.000 belønninger, mens de fra Japan kendte kapsel-hoteller er stormet frem med 35 procent. Det er den største stigning af alle prismodtagere.

Verdens mest gæstfri byer skal man finde i Sri Lanka, Spanien og Brasilien, mens København kan sole sig som Danmarks. Det sker foran Billund og Løkken.

Siden 2010 er over 4,5 milliarder gæster ankommet til et overnatningssted via Booking.com:

De fra Japan kendte kapsel-hoteller med små skabe, som man overnatter i, har årets største fremgang hos Booking.com. (Foto: Alec Favale / Unsplash)

Over en milliard af dem har boet på alternative overnatningssteder eller steder, der ikke er traditionelle hoteller.

Det kan være alt fra hyggelige landsteder, over coole bylejligheder eller elegante villaer til små charmerende Bed & Breakfast steder, pensionater, sommerhuse eller ophold på en bondegård.

Til de mere vilde overnatningssteder hører igloer, husbåde, træhuse eller kapsel-hotellerne, hvor man sover i en slags skuffer eller kister med lys, Wi-Fi, tv og air condition.

Sigiriya i Sri Lanka er kåret til at være verdens mest gæstfri by. (Foto: Pasja 1000 / Pixabay)

Her er først de 10 mest gæstfri lande i verden ifølge Booking.coms 1,7 millioner karakter-givere. Hverken Danmark eller andre nordiske lande er med på toplisten.

  1. Italien
  2. Frankrig
  3. Spanien
  4. Tyskland
  5. Storbritannien
  6. USA
  7. Polen
  8. Brasilien
  9. Grækenland
  10. Kroatien

 

De fem mest gæstfri byer i lille Danmark placerer sig i følgende rækkefølge:

  1. København
  2. Billund
  3. Løkken
  4. Aarhus
  5. Ebeltoft

 

Hvis man ikke kan nøjes med at blive i eget land, men hellere vil rejse ud i verden, er her Booking.coms Top-10 over verdens mest gæstfri byer:

  1. Sigiriya i Sri Lanka
  2. Cazola i Spanien
  3. Urubici i Brasilien
  4. Taupo i New Zealand
  5. Augustine i USA
  6. Orvieto i Italien
  7. Manizales i Colombia
  8. Quedlinburg i Tyskland
  9. Ko Lanta i Thailand
  10. Chester i Storbritannien

Endelig har Booking.coms brugere også udvalgt de 10 regioner og områder af verden, der er mest gæstfri over for turister og andre besøgende.

På den liste er der kun to kendte destinationer for danskere – nemlig Madeira og Bretagne. De øvrige otte bliver et nyt eventyr for de fleste.

  1. Osijek-Baranja i Kroatien
  2. Kakheti i Georgien
  3. Madeira i Portugal
  4. Missiones i Argentina
  5. Graubünden i Schweiz
  6. South Australia i Australien
  7. Bretagne i Frankrig
  8. Baja California Sur i Mexico
  9. Kien Giang i Vietnamm
  10. Drenthe i Holland

 

(Indledningsfoto til artiklen: Jason Briscoe / Unsplash)

 

 

 

feb 14, 2025Leif Bomberg
Lyntog mellem Oslo og KøbenhavnSkal vi flyve i flere lag?

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

14. februar 2025 Analyser, Livsstil, Rejser, Trends, Turismebooking.com, Her er verdens 10 mest gæstfri byer og lande, traveller review award 2025
Udvalgte rejseartikler
Sådan holder danskerne ferie i år
Tag strikketøjet med på ferie
Fra i dag kører digital grænse kontrol i EU
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
  • Danskerne vil høre dansk musik
  • Børne forbud i sociale medier virker ikke
  • Nu kan vi betale offline med kreditkort
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk