Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her holder dansken sin solferie

Her holder dansken sin solferie

Sommerferien begyndte for alvor for danskerne for en lille uge siden, og her i den kommende weekend indledes årets helt store charterferie sæson.

Alle charter-ferie-udbyderne glæder sig over udsolgte og næsten udsolgte ferierejser, men hvor tager danskerne egentlig hen, når de vil have sol på kroppen?

Til de velkendte rejsemål, svarer adm. direktør Peter Hornshøj fra landets tredje-største charter-rejse-arrangør Bravo Tours.

”En stor del af os danskere er lidt vanedyr, når det kommer til ferien. Den er ganske enkelt for vigtig til, at vi tør tage nogle chancer. Vi vil være sikre på, at ferien bliver en succes.

Hos Bravo Tours er Kreta atter det mest eftertragtede rejsemål her i sommer. (Foto: Bravo Tours)

”De fleste danskere, der holder sommerferie lige nu, finder man i Grækenland og Spanien. Nærmere betegnet på Kreta og Mallorca. De har været danskernes favorit rejsemål i mange år – og er det stadig,” forklarer Peder Hornshøj.

Hvis ikke sommerferien er bestilt sydpå endnu, skal man ikke være for kræsen. Udvalget er ikke særlig stort længere, hvis man vil have fingre i en rejse i skolernes sommerferie. Mange har købt ønske-hotellet for mange måneder siden.

Bravo Tours har dog været i stand til at skaffe nogle ekstra fly til Kreta, Rhodos, Mallorca og Sortehavs-rivieraen i Bulgarien. De vil dog også være udsolgte i løbet af få dage.

Sommerens Top-10 hos Bravo Tours ser således ud:

  1. Kreta i Grækenland
  2. Mallorca i Spanien
  3. Rhodos i Grækenland
  4. Costa del Sol i Spanien
  5. Zakynthos i Grækenland
  6. Algarve kysten i Portugal
  7. Tolo og Loutraki i Grækenland
  8. Azorerne i Portugal
  9. Alanya i Tyrkiet
  10. Sortehavets Riviera i Bulgarien

Bravo Tours har også netop offentliggjort sit årsregnskab for 2024. Det viste knap 160.000 kroner, der omsatte for 1,2 milliarder kroner og gav et overskud før skat på 42,8 millioner kroner.

”Vi er naturligvis glade for det flotte resultat, men vi ved også, at situationen kan ændre sig lynhurtigt,” forklarer Peder Hornshøj.

”Der er kun 270 kroner i forskel pr. rejse på at give overskud eller underskud. Sådan er det i vores branche, hvor vi skal kæmpe om hver krone og sælge hver eneste plads på flyene,” fortsætter han.

I 2024 kunne Bravo Tours fejre sit 25-års jubilæum. I den anledning stiftede selskabet den nye Rejseklubben, der er en ny form for grupperejser til voksne mennesker.

Bravo Tours åbnede for halvandet år siden den nye Rejseklubben, som skal give voksne mennesker en ny form for gruppeferier med ekstra indhold og oplevelser. Klubben er blevet en solid succes. (Foto: Bravo Tours)

Med Rejseklubben kan man ikke kun komme til flere af de samme destinationer som med Bravo Tours som f.eks. Spanien og Grækenland på rejser med mere indhold og flere oplevelser.

Klubben tilbyder også rejser til f.eks Færøerne, Grønland, Irland og Skotland. Desuden er der flod-krydstogter i Europa og på Nilen eller rundrejser i den svenske skærgård.

I det seneste år har Bravo Tours også haft stor fremgang i ferie-rejser længere ud i verden. Det gælder f.eks. safarier til Mombasa i Kenya og direkte flyvninger til Thailand med SAS.

Samarbejdet med SAS øges i den næste sæson, hvor Bravos ferie-rejsende kan stige på SAS-fly i Aalborg, Billund og Aarhus for så at stige om til Thailand i København.

Det samme gjorde sig gældende for salget af rejser til Thailand. Med flere og bedre flyløsninger både øst og vest for Storebælt, sender Bravo Tours rigtigt mange danskere til smilets land, Thailand.

I den kommende vinter vil Bravo Tours have det største udvalg af rejser til Thailand nogensinde. Det er bl.a. gjort muligt med et øget samarbejde med Turkish Airways og Thai Airways….

(Indledningsfoto til artiklen: Bravo Tours)

 

 

jul 3, 2025Leif Bomberg
Odense får kæmpe hotelAir France–KLM vil eje SAS

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

3. juli 2025 Charterrejser, Livsstil, Turismebravo tours, Her holder dansken sin solferie, peder hornshøj, rejseklubben
Udvalgte rejseartikler
Hold jer langt fra Mellemøsten
Sverige lokker flest nordiske turister
På sommerferie i elbil
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Samsung vinder stærkt frem i mobiler
  • Ny LG StanbyME skærm er lidt genial
  • Meta bygger mega datacentre til AI
  • AI kan fortolke dine drømme
  • YouSee routere afviste 179 mio angreb på 1/2 år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk