Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Her skinner solen mest i Europa

Her skinner solen mest i Europa

Med det dejlige forårsvejr, der venter os her i weekenden, får folk enten lyst til at blive hjemme i Danmark resten af året, eller de begynder at drømme for alvor om varme og solbeskinnede strande ved Middelhavet.

Så er det måske også et godt tidspunkt at studere, hvor man skal rejse hen i Europa for at møde allermest sol.

På det mest solsikre sted i vores del af verden kan man forvente 283 timers sol om måneden i gennemsnit. Rigeligt til at få farve på huden og tanke vitamin D til kroppen.

Ifølge den store rejse- og booking-portal Holidu skal man – ikke uventet – tage til Spanien for at møde flest soltimer.

Europas mest solrige storby Cartagena har bl.a. en flot katedral og et gammelt amfiteater at lokke med. (Foto: Trasamundo / Wikimedia)

På en Top-15 liste over de mest sol-begavede byer i Europa indtager Spanien hele 11 pladser. Inklusive de fem øverst i toppen.

Holidu har anvendt data fra ”World Weather Online” til at finde frem til de månedlige soltimer i alle europæiske byer med over 200.000 indbyggere.

Tallene over byernes gennemsnitlige antal soltimer om måneden strækker sig over perioden fra 2009 til 2025. Sandsynligheden for, at de også holder til sommer, er derfor rimeligt stor.

Den mest solrige storby i Europa er Cartagena, der ligger i det sydøstlige Spanien nær den mere kendte by Murcia.

Når man ser på dette landkort, er der ingen tvivl om, hvor man skal rejse hen i Europa for at finde mest sol. (Illustration: Holidu / Datawrapper)

I havnebyen skinner solen i gennemsnit 283 timer om måneden. Det svarer til over 11 døgn!

Alicante, der hører til danskernes ferie-favoritter, lander på andenpladsen med 279,6 soltimer om måneden, mens Malaga må nøjes med tredjepladsen med 279,3 timer.

Sidste år lå Malaga ellers nummer ét i samme oversigt, så folk i Malaga må have set flere skyer i de senere måneder.

Her er så Holidus Top-15 over de mest solbeskinnede storbyer i Europa. Timetallet angiver det gennemsnitlige antal soltimer om måneden:

  1. Cartagena i Spanien – 283,0 soltimer
  2. Alicante i Spanien – 279,6 timer
  3. Malaga i Spanien – 279,3 timer
  4. Murcia i Spanien – 277,0 timer
  5. Granada i Spanien – 274,4 timer
  6. Catania i Italien – 273,7 timer
  7. Sevilla i Spanien – 273,4 timer
  8. Cordoba i Spanien – 268,2 timer
  9. Marseille i Frankrig – 266,1 timer
  10. Madrid i Spanien – 265,4 timer
  11. Saragossa i Spanien – 264,5 timer
  12. Athen i Grækenland – 261,6 timer
  13. Palma de Mallorca i Spanien – 259,0 timer
  14. Nice i Frankrig – 252,5 timer
  15. Santa Cruz på Tenerife i Spanien – 251,1 soltimer

 

(Indledningsfoto til artiklen: Jill Wellington / Pexels)

 

mar 29, 2025Leif Bomberg
Wizz Air udvider i BillundDanskere er vanedyr i ferien

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

29. marts 2025 Analyser, Klima, Livsstil, Rejserbyer med flest soltimer om måneden, Her skinner solen mest i Europa, holidu
Udvalgte rejseartikler
Rejseglade samles i Herning
Flere forsikringer hjælper i Mellemøsten
Vi rejser da gerne med eks-kæresten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Motorola vil også lyde godt
  • Ny jakke har plads til alt dit gear
  • AirPods kan nu købes brugt og med garanti
  • OnePlus er på vej med et lille kraftværk
  • Hvor loyale er vi over for vores mobil mærke?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk