Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home I marts falder prisen på flybilletter

I marts falder prisen på flybilletter

Der er flere penge på vej til danskerne, lyder det fra regeringen. Den famøse fødevare check bliver formentlig stemt igennem Folketinget i dag.

Mange vil jo nok spekulere i at bruge de rare penge på andre ting end at købe madvarer til sig selv og familien.

Nøhh – pengene bliver brugt på at forkæle sig selv. F.eks. til en ferie-rejse her i foråret.

Det er der faktisk god fornuft i, viser en ny analyse fra den store dansk-baserede rejse-portal momondo.

Her fortæller man, at køb af flybilletter er op til 1.500 kroner billigere, hvis man tager afsted i marts måned.

Momondos nye tal afslører bl.a, at man kan spare op til 58 procent på flybilletter fra både København, Aarhus og Billund til en række udvalgte ferie-destinationer.

Besparelsen skal ses i forhold til den gennemsnitlige pris på billetten, hvis man i stedet rejste i perioden fra april til august.

Prisfaldene gælder bl.a. populære ferie-destinationer som Venedig, Alicante, London eller Konya, oplyser momondo.

Fra Billund Lufthavn er det således  i gennemsnit 58 procent billigere at flyve til Tirana i Albanien i marts.

En returbillet til Tirana koster typisk kun 432 kroner i marts mod 1.038 kroner i de efterfølgende fem måneder: Det er en forskel på 606 kroner.

Fra Københavns Lufthavn kan rejsende spare 51 procent på flybilletter til Konya i Tyrkiet:

I marts ligger prisen for en returbillet her i snit på 1.507 kroner, hvor man i sommer-sæsonen skal bløde 3.067 kroner for samme rejse. Det er en forskel på 1.559 kroner.

Endelig er det i Aarhus Lufthavn ruten til London, der skiller sig ud:

Her er flybilletter i gennemsnit 30 procent billigere i marts, så en returbillet koster 758 kroner mod 1.090 kroner i de efterfølgende måneder.

De nævnte prisforskelle er de mest markante i marts, men ifølge momondo er marts i det hele taget en fordelagtig måned at rejse i:

Fra København er fly til Alicante i Spanien således  i gennemsnit 45 procent billigere end i de efterfølgende måneder – eller mere konkret 876 kroner at spare.

Fly til Bergamo i Italien ligger 44 procent eller 555 kroner lavere, mens der til og fra Venedig er 622 kroner at spare. Det svarer til 36 procent.

Også i Billund er der flere solide besparelser at hente i marts:

Fly til Gdansk i Polen er i gennemsnit 40 procent eller 234 kroner billigere. På ruten til London ligger priserne 20 procent lavere end i perioden april til august. Der svarer til 272 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen er AI-genereret af Trends & Travel)

 

……..

feb 26, 2026Leif Bomberg
København får ekstra flyrute til GrønlandHer er de 25 bedste pølser i verden

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

26. februar 2026 Analyser, Flyselskaber, Rejser, TrendsI marts falder prisen på flybilletter, marts er billig flyvemåned, momondo
Udvalgte rejseartikler
Fra i dag kører digital grænse kontrol i EU
De sikreste og de farligste lande at rejse til som kvinde
Berlin kopierer København
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk