De fleste flyselskaber har gode tider med stigende passagertal. Selskabernes største problem er ofte, at de ikke kan få fly nok til at imødekomme efterspørgslen.
Icelandair er et af de flyselskaber, som i høj grad kan mærke den stigende rejselyst. Det viser passager-tallene for august, hvor selskabet transporterede 607.590 passagerer.
Det islandske flyselskab nyder uden tvivl godt af den såkaldte ”coolcation” trend, hvor vilde hedebølger får mange europæere skifter feriens normale sandstrande og middelhavs-bølger ud med mere kølige rejsemål i Skandinavien og Nordeuropa.

Et stigende antal mennesker søger mod Island for at holde en mere kølig ferie – coolcation. (Foto: Joshua Earle / Unsplash)
Desuden hjælper det uden tvivl på Icelandairs passagertal, at den lokale lavpris-konkurrent i Island – PLAY – har skåret kraftigt ned på sine flyruter.
Ifølge Icelandair var det især passagertallet i flyene til Island, der boomede i august. Det var hele 21 procent højere end i samme måned for et år siden.
I alt har 3,4 millioner rejsende nu købt billet med Icelandair i år. Det er otte procent flere end i 2024.
Af den godt 600.000 Icelandair passagerer i august fløj til 40 procent til Island, 14 procent fra Island og fire procent indenrigs i Island, mens 42 procent brugte Island til en mellemlanding på vej fra Europa til Nordamerika eller den modsatte vej.

Hvis man gerne vil kombinere smuk natur med spændende toner, holder Island hvert år i november sin Iceland Airways festival. Her kan man høre god elektrisk musik overalt i Reykjavik. Kunstnerne er fra hele verden. Festivallen kan varmt anbefales. Jeg har været der – www.icelandairwaves.is.
Netop disse rejser med flyskift i Island er blevet populære, fordi de giver mulighed for at tage et par dages afslappende ophold på den smukke ø i Nordatlanten, uden at det gør flybilletten dyrere.
Her i efteråret åbner Icelanddair flere nye ruter – både med egne fly og via partner-selskaber. De fem nye destinationer er Edinburgh og Malaga i Europa samt Miami og Nashville i USA.
Icelandair har tre eller fire daglige og direkte afgange mellem København og Reykjavik….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Evans / Unsplash)





Skriv et svar