Da Ryanair for præcist et år siden proklamerede, at man ville skære ned på danske marked i protest mod regeringens skat på flyrejser og flere lufthavnes forhøjelse af brugs-afgifter, gik det primært ud over Billund og Aalborg.
Værst blev Billund Lufthavn ramt, der med ét huk mistede en tredjedel af sine afgange og passagerer.
Først nu – efter år efter – er Billund ved at komme ovenpå igen. Først og fremmest ved hjælp af Norwegian, der er i gang med at åbne otte nye ruter til den sydjyske lufthavn, men også via Wizz Air som både lancerer nye ruter og genåbner gamle.

Der var fyldt pænt op med passagerer i gaten, før Norwegian i dag lettede med sit første fly fra Aalborg til London. (Foto: Aalborg Lufthavn)
Aalborg Lufthavn blev knap så påvirket af Ryanairs exit, men alligevel nok til at kunne meddele med stor begejstring, at der i dag er åbnet en ny direkte flyforbindelse mellem Nordjylland og London.
Igen er det Norwegian, som leverer støtten med to ugentlige afgange mellem Aalborg og London Gatwick.
Den første afgang skete i dag, og den blev på klassisk manér fejret med lagkage i gaten og officielle taler.
Med åbningen af den nye London rute fra Aalborg markerer Norwegian ikke kun næste step i flyselskabets kraftige ekspansion i Jylland.

Den nye rute-åbning blev på traditionel vis fejret med lagkage, men da flyet gik til London naturligvis også med engelske scones. (Foto: Aalborg Lufthavn)
Norwegian får også forstærket sin position som næst-største flyselskab i dansk luftrum. Kun overgået af SAS og Ryanair på en skrantende tredje-plads.
Nordjyderne får direkte fly til London Gatwick hver torsdag og søndag. Afrejser fra Aalborg er om aftenen, mens retur-rejserne afgår fra den britiske hovedstad om eftermiddagen.
Dette gør den nye rute oplagt til en forlænget weekend i London eller en tur til en Premier League fodboldkamp på en af de legendariske store stadioner i den britiske hovedstad.
Desuden har ruten længe stået øverst på ønskelisten hos mange nordjyske forretningsfolk. Nu kan de komme hurtigt til London uden mellem-landinger undervejs….
(Indledningsfoto til artiklen: )





Skriv et svar