Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Ikke billigt at flyve i uge 40

Ikke billigt at flyve i uge 40

Begyndelsen af oktober er ikke  det tidspunkt af året, hvor flest mennesker holder ferie og køber flybilletter til udlandet.

Sommerferien er for længst overstået for de flestes vedkommende, og skolernes efterårsferie kommer først midt i oktober i uge 42.

Det afspejler sig dog ikke i flybilletternes priser, som egentlig ud fra logikken burde være lave i uge 40. Den uge går fra den 29. september til den 5. oktober.

(Grafik: Travelmarket.dk)

Priserne er dog ikke specielt gunstige i uge 40, viser Dansk Flyprisindex, som hver måned udgives af den danske rejseportal og pris-sammenlignings-side Travelmarket.dk.

Ifølge direktør Ole Stouby fra Travelmarket ligger billetpriserne i Europa på et stabilt niveau og stiger faktisk en smule i forhold til samme tidspunkt for et år siden.

Det ser man især i Billund Lufthavn, hvor priserne generelt er steget,, siden Ryanair forlod lufthavnen i april. Billund har ganske enkelt mindre konkurrence mellem flyselskaberne.

(Grafik: Travelmarket.dk)

Så er situationen noget anderledes på de interkontinentale flybilletter. Hvis man kan og vil rejse længere bort i Uge 40, er der især gode priser mellem København og Dubai eller Aalborg og New York.

Her er nogle eksempler på billige flybilletter i Europa i uge 40. Priserne er for tur / retur rejser inklusive alle skatter og afgifter. Først rejser i Europa:

  • Aarhus-London – 475 kroner
  • Billund-Oslo – 664 kroner
  • Aalborg-Prag – 725 kroner
  • København-Barcelona – 783 kroner
  • København-Rom – 813 kroner
  • Aalborg-Berlin – 851 kroner

Som nævnt er der bedre chancer for at finde billige flybilletter på de lange og oversøiske ruter. Her har flyselskaber ledige kapacitet og sætter billetpriserne ned for at få fyldt sæderne i deres store passagerfly.

Igen er de angivne priser på interkontinentale flybilletter for tur / retur rejser inklusive skatter og afgifter:

  • København-Dubai – 2.181 kroner
  • Aalborg-New York – 3.009 kroner
  • Aalborg-Los Angeles – 3.793 kroner
  • Billund-Beijing – 3.579 kroner
  • København-Bangkok – 4.153 kroner
  • Billund-Johannesburg – 5.271 kroner

Dansk Flyprisindex omfatter de 10 mest populære flyruter til og fra danske lufthavne og destinationer i henholdsvis Europa og oversøisk. Indekset udgives hver fjerde uge.

I Europa gælder det Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm og  Wien.

På de lange ruter måler indekset på destinationerne Bangkok, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro og Tokyo….

(Indledningsfoto til artiklen: Freepik)

 

sep 9, 2025Leif Bomberg
Hold reglerne i SpanienKameraer mod luftforurening

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

9. september 2025 Analyser, Flyselskaber, Trendsdansk flypris index, flypriser i uge 40, Meget billigt at flyve i uge 40, ole stouby, travelmarket.dk
Udvalgte rejseartikler
Vinter-OL gør godt hos SAS
De 15 sikreste byer at besøge i verden
Flere forsikringer hjælper i Mellemøsten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk