Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Island kan da også skiløb

Island kan da også skiløb

Vulkan-øen oppe i det nordlige Atlanterhav er måske ikke det første sted, danskere tænker på skisport.

Island har jo ikke kendte OL- eller VM-vindere i hverken alpint skiløb eller de nordiske discipliner som langrend og skihop, der kan reklamere med øens sne-kvalitet. Ligesom f.eks. Norge og Sverige har.

Det er lidt synd, for Island har faktisk meget at byde på for ski-entusiaster.

Lige fra oplyste og vel-præparerede pister på steder med skiskoler og udlejning af udstyr til det store adrenalin-kick med off-piste skiløb, heli-skiing og snescootere.

En skisport-rejse til Island kan snildt kombineres med nordlys. (Foto: Spenser Sembrat / Unsplash+)

.Island vil gerne gøre mere opmærksom på sig selv i det store ski-cirkus. Den opgave er lagt i hænderne – eller rettere vingerne på – det nationale flyselskab Icelandair

Her gør man opmærksom på flere vigtige detaljer:

De islandske skisport-steder ligger ikke altid meget afsides. Man kan således nå frem til f.eks. Akureyri i Nordisland, Isafjördur i Vestfjordene og Egilsstadir på den østlige del af øen på under en time med Icelandair fly fra hovedstaden Reykjavik.

Man kan også nemt kombinere skiløb i Island med en tur til USA eller Canada. Det kræver ingen ekstra flybillet at tage et ophold i Island i nogle dage, inden man rejser videre over Atlanten.

Endelig går den islandske ski-sæson fra november til april. Vil man være sikker på at udnytte de lyse dagtimer, bør besøget foregå fra februar og frem.

Island byder også på udfordringer til mere dristige skiløbere. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

Tættest på Reykjavik ligger de islandske skiløjper i Blafjøll og Skalafell. De kan nås på en halv time i bil.

I det nordlige Island – tæt på byen Akureyri – ligger Hlidarfjall, der er oplagt til familier. Her er nemlig både skiskole, oplyste pister og langrends-løjper.

Det samme er tilfældet med Stafdalur i den østlige ende af den store vulkanø. Her ligger ski-centret 10 minutters kørsel fra byen Seydisfjördur.

Hører man til de dristige og eventyrlyste, skal man besøge Siglufjördur, Olafsfjördur og Dalvik, der alle tre byder op off-piste, heli-skiing, snowcats og udfordrende løjper.

Er langrend sagen, kan man prøve kræfter med Islands længste løjpe i Kaldbakur. Den nås med snowcat fra Grenivik.

Island har flere familie-venlige skisports-områder som her Hlidarfjall i den nordlige del af øen. (Foto: FDM Travel)

Ski og snescootere kan dog også bruges til knap så vilde udfoldelser. De er også gode til at opleve Islands smukke vinter-landskaber.

I området omkring Myvatn kan man f.eks. komme på langred og snesko-vandring over en stor, tilfrosset sø og de hvide lava-marker.

Mere erfaring kræver at bestige Islands højeste bjerg – Hvannadalshnjukur på 2.110 meter.

Som nævnt har Island en ganske lang ski-sæson. Derfor kan man f.eks. fint bruge sin påske-ferie på to brædder i skisteder som Tungudalur og Seljalandsdalur tæt på Vestfjordenes største by Isafjördur.

Endelig kan man i marts deltage i den årlige Austurland Freeride festival for bjergski og snowboards. Den holdes i det lille skisportssted Oddskard tæt byen Eskifjördur i det østlige Island….

(Indledningsfoto til artiklen: Icelandair)

 

 

 

nov 12, 2024Leif Bomberg
Trump vil ændre på Air Force OneNår luksus ikke er ord nok

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

12. november 2024 Flyselskaber, Rejser, Trends, Turismeicelandair, Island kan da også skiløb, island som skisport sted
Udvalgte rejseartikler
Tyrkiet er rekord billig for tiden
Super ressort bygges i Saudi
På cykel ferie i Alperne
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny Dyson er ikke større end en fejekost
  • Her har musen fået blæser i
  • Marshall vil lægge rock-lyd på dit tv
  • Chrome udskifter selv svage kodeord
  • Danskere ikke grønne når de køber elektronik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk