Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Japan er blevet rigtig hot

Japan er blevet rigtig hot

Japan oplever et globalt rejse-boom og regner i år med 8,9 procent flere turister til over 40 millioner. Mange også fra Danmark.

Forklaringen er selvfølgelig Japans unikke kultur og natur, men også sociale medier som TikTok eller Instagram har været med til at gøre ”den opgående sols land” til et hit.

Fremgangen er bl.a. drevet af populære matcha drikke, den berømte keramik, sushi bølgen, den minimale livsstil, Manga tegneserierne og den trendy japandi-æstetik.

Den gamle japanske kejserby Kyoto indfører nu en forhøjet hotelskat for turister. (Foto: Masaaki Komori / Unsplash)

En lille streg i regningen for de mange udenlandske turister er imidlertid, at Japan nu vil indføre en øget hotelskat.

Japanerne begynder i marts næste år med den gamle kejserby Kyoto, hvor hoteller kan blive op til 10.000 yen dyrere pr. nat. Det svarer til ca. 430 kroner eller 65 US dollars mere som følge den nye afgift.

Hotel-skatten afhænger af værelses-prisen. Koster en overnatning f.eks. under 20.000 yen (870 kroner), bliver ekstra udgiften på 400 yen eller godt 17 kroner.

Hvis man godt kan lide storbyer, kan man svært få dem mere overvældende end Tokyo. (Foto: Timo Volz / Unsplash)

Kan man finde en seng til under 6.000 yen pr. nat – ca. 260 kroner – kan man slippe med kun 200 yen i hotelskat. Det er under ni kroner, oplyser den store japanske avis Asahi Shimbun.

Den japanske ferie-bølge kan i høj grad også mærkes i vores lille land.

Nye tal fra den store dansk-baserede rejse-portal momondo.dk viser således, at søgninger på fly fra Danmark til Japan er vokset med hele 164 procent i de senere måneder. Det er den største vækst for noget land.

De japanske Capsule Hotels, hvor man bor i en slags belyste skabe, er nok den billigste overnatnings-form. (Foto: Alec Favale / Unsplash)

Ifølge momondo.dk er det muligt at rejse til Japan til ok priser lige nu. På tur / retur billetter mellem København og Japans tredje-største by Osaka kan man således spare op til 2.271 kroner.

Asien ser i det hele taget ud til at være i høj kurs hos danskere, der søger efter flyrejser langt borte.

Ud over japanske Osaka med en stigning i søgninger på 164 procent, hører også Fuzhou i Kina (+94 procent), Seoul i Sydkorea (+52 procent), Shanghai i Kina (+43 procent) og Kathmandu i Nepal (+33 procent) til højdespringerne hos momondo her i september og oktober….

(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+) 

Destinationer med størst vækst i danskernes flysøgninger på momondo siden sidste år

Placering Destination Procentuel stigning i flysøgninger (2025 vs. 2024) Gennemsnitlig t/r flybilletpris september-oktober 2024 Gennemsnitlig t/r flybilletpris september-oktober 2025 Prisændring i gennemsnitlig flybillet t/r (2025 vs. 2024)
1 Osaka, Japan 164 % 7.346 kr. 5.075 kr. -31%
2 Nuuk, Grønland 112 % 7.808 kr. 5.889 kr. -25%
3 Fuzhou, Kina 94 % 5.493 kr. 5.049 kr. -8%
4 Muscat, Oman 57 % 4.229 kr. 4.430 kr. +5%
5 Agadir, Marokko 55 % 2.239 kr. 2.686 kr. +20%
6 Incheon, Sydkorea 52 % 6.563 kr. 5.948 kr. -9%
7 Tanger, Marokko 52 % 2.181 kr. 1.901 kr. -13%
8 Gdańsk, Polen 49 % 652 kr. 736 kr. +13%
9 Shanghai, Kina 43 % 4.521 kr. 4.867 kr. +8%
10 Vilnius, Litauen 43 % 1.392 kr. 1.300 kr. -7%

Her er listen over de ti destinationer på momondo, hvor der på det seneste har været størst vækst i flysøgninger fra Danmark.

 

okt 16, 2025Leif Bomberg
Farvel til et maleri på himlenRejsekortet bliver til Basiskort

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

16. oktober 2025 Analyser, Rejser, Trends, Turismehotelskat i japan, Japan er blevet rigtig hot, japan rejser er trendy, momondo
Udvalgte rejseartikler
Jyder er de høfligste feriegæster
Vi rejser til træning
Airbnb åbner socialt medie
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Giv stuen ægte Lamborghini lyd
  • Så lille kan et stort lager blive
  • Børn vil da også have god lyd
  • Kaffe med udendørs flair
  • Disse mobiler købte vi i oktober
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk