Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Kanarerne trætte af turister  

Kanarerne trætte af turister  

Flere og flere turist-destinationer føler sig oversvømmede af fremmede.

Med deres mange penge fortrænger de den oprindelige befolkning fra byerne, så de ikke længere har råd til at bo, hvor deres slægter har levet i generationer.

Senest er det nu De Kanariske Øer, der slår alarm. Midt i øernes højsæson, hvor hundrede-tusinder af forfrosne nord-europæere er fløjet sydpå for at få lidt sol og varme.

Ligesom Mallorca har De Kanariske Øer oplevet demonstrationer mod over-turisme. Denne gang kommer protesten til gengæld fra øverste politiske hold.

Det er Kanarernes egen folkevalgte præsident Fernando Clavijo, som siger til den spanske nyhedstjeneste EFE, at det ikke går længere med stadig flere turister hvert år.

Han henviser til, at Tenerife og de andre øer i gruppen tog imod 18 millioner turister i 2024. Det er en million flere end året før.

Det svarer til 1,5 millioner udenlandske turister om måneden i et samfund, der kun har 2,2 millioner faste indbyggere.

Præsidenten mener, at det voksende antal turister har ført til galopperende boligpriser, der har presset den lokale befolkning ud af deres hjem.

Den udvikling skal stoppes, mener han. Ellers risikerer De Kanariske Øers befolkning ”kolliderer” med turisterne.

Samtidig ønsker Fernando Clavijo, at den nuværende masse-turisme skal erstattes af bedre betalende gæster i de kommende år.

De samme argumenter, der nu nager kanarerne, kendes også fra flere andre turist-magneter:

Dem har bl.a. politikere og beboer-repræsentanter i f.eks. Barcelona, Mallorca, Amsterdam, Santorini, Dubrovnik og Venedig benyttet til at få lagt et loft over turismen….

(Indledningsfoto til artiklen: Andreas M / Unsplash)

 

feb 15, 2025Leif Bomberg
SAS åbner ekstra loungeHer er årets flyselskaber 2025

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

15. februar 2025 Overturisme, Trends, Turismede kanariske øer, fernando clavijo, Kanarerne trætte af turister, overturisme
Udvalgte rejseartikler
Vinter-OL gør godt hos SAS
Forsikring dækker rejsende i Iran knibe
Hjælp ved rejsekaos i Mellemøsten
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
  • Nu er Motorolas nye razr fold helt officiel
  • Cyber-angreb kan koste halv mio om dagen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk