
Grand Hotel lige til højre for Hovedbanegården på Vesterbrogade i København har skiftet navn, ejer og er samtidig blevet renoveret.
Det hvid-kalkede hotel, der har ligget på adressen Vesterbrogade 5 siden 1892, hedder nu Hotel Grand Joanne.
Hotellet er fire-stjernet. Det har 162 værelser, restaurant, to barer, mødelokaler, fitness center, yoga studie, gårdhave med glasterrasse og en tagterrasse med en flot udsigt over Københavns tage.
De nye ejere er i sidste ende thailandske Minor Hotels Europe & Americas, men kendes nok lidt bedre via datterselskabet NH Hotel Group i Spanien.

(Foto: Hotel Grand Joanne)
Sidstnævnte driver allerede det fem-stjernede NH Collection Copenhagen hotel, der ligger lige ved siden af Knippelsbro i den gamle ørkenfort-bygning over for Udenrigsministeriet. Her har luksus-hotellet 394 værelser og suiter.
Minor Hotels koncernen råder over 560 hoteller og ressorter i 58 lande verden over. Det næste bliver et nyt fem-stjernet NH Collection, der åbner i den finske hovedstad Helsinki til næste forår.
Ambitionerne er store hos Minor Hotels, som har planer om at åbne 300 nye hoteller inden udgangen af 2027….
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel Grand Joanne)

(Foto: Hotel Grand Joanne)

(Foto: Hotel Grand Joanne)
Skriv et svar