Det går ikke kun godt for Københavns Lufthavn, når det gælder passagertal og regnskaber. De vokser og vokser måned for måned.
Nu er Danmarks største lufthavn også landet på en eksklusiv Top-10 over verdens bedste. Mere præcist på en flot niende-plads i selskab med mere berømte lufthavne i f.eks. Singapore, Doha og Istanbul.
Det er læserne af det store internationale rejse-magasin ”Condé Nast Traveller”, der har kåret verdens 10 bedste lufthavne ved Readers’ Choice Awards. En af rejsebranchens mest prestigefyldte priser.
Placeringen er desto mere ærefuld og imponerende, når man ved, at der er over 1.000 andre internationale lufthavne på denne klode at sammenligne med.
Københavns Lufthavn, der indtager 9. pladsen på listen, kommer dermed i selskab blandt lufthavne såsom Singapore, Dubai og Doha. I alt findes over 1000 internationale lufthavne i verden.

København er landet blandt verdens 10 bedste lufthavne. (Foto: Mohamed Hassan / Pixabay)
Sidste år rejste knap 30 millioner passagerer gennem Københavns Lufthavn. Halvdelen af dem var internationale rejsende – resten danskere og svenskere.
I år forventer lufthavnen at slå rekord med 32 millioner passagerer. En vækst, der efter alt at dømme, vil fortsætte de næste år fremover og som stiller nye krav til lufthavnen.
I alt udvides Terminal 3 i Københavns Lufthavn med 60.000 kvadratmeter nybyggeri, mens 11.000 kvadratmeter ombygges.
Det nye terminal-område vil rumme flere restauranter, butikker, caféer, en udendørs have og et moderne bagage-håndtering-sanlæg. Det forventes at stå færdigt i løbet af 2027.
Her er den nye Top-10 fra Conde Nast Traveller over verdens bedste lufthavne. De kan maksimalt opnå en score på 100.
De tre bogstaver er lufthavnens internationale kode, som bl.a. fremgår af ens flybilletter:
- Singapore Changi (SIN) i Singapore – 95,26
- Istanbul (IST) i Tyrkiet – 94,76
- Hamad i Doha (DOH) i Qatar – 92,33
- Helsinki (HEL) i Finland – 91,17
- Dubai International (DXB) i Emiraterne – 90,95
- Amsterdam Schiphol (AMS) i Holland – 90,61
- Hong Kong International (HKG) i Kina – 90,60
- Fiumicino i Rom (FCO) i Italien – 90,00
- København (CPH) i Danmark – 89,05
- Suvarnabhumi (BKK) i Thailand – 87,27
(Indledningsfoto til artiklen: Københavns Lufthavn)





Skriv et svar