Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Kør i tog fra Oslo til Berlin

Kør i tog fra Oslo til Berlin

Lille Danmark bliver omsider forbundet bedre til Europa med tog.

Det er en positiv udvikling, der har accellereret i det seneste halve år og nu får nok en spændende og international togrute.

Fra sommeren 2028 bliver det nemlig muligt at rejse med direkte tog fra Oslo via København til Hamburg og Berlin. Med ”direkte” menes, at passagerer ikke behøver at skifte tog undervejs på.

Togturen vil være på over 1.300 kilometer og vil formentlig vare mellem 14 og 15 timer.

For danskere er den nok mest interessant nordpå. I dag kører der nemlig ingen direkte tog fra f.eks. København til Oslo via Sverige. Den tur vil tage omkring syv timer.

Til gengæld er der efterhånden op til flere gode muligheder for hver dag at tage toget til Hamburg og Berlin.

Ifølge DSB er det da også første gang i mere end 20 år, at der igen kører tog direkte mellem Danmark og Norge. Det sker gennem et samarbejde mellem DSB, norske Vy og tyske Deutsche Bahn.

Vognene på den nye toglinie vil være Deutsche Bahns nye ICE-L model, der er den samme, som kører i DSB’s EuroCity tog.

Toget tilbyder rejsende både en restaurant-vogn, en familie-vogn og en vogn med første klasse. Planen er, at der kommer to daglige afgange året rundt.

Vognene i det nye tog fra Oslo til Berlin via Danmark vil være Deutsche Bahns ICE-L, der her ses i aktivitetet på hjemmebane i Tyskland. (Foto: Dirk Wittmann / Deutsche Bahn)

Det nye tog skal standse i Norge i byerne Oslo, Moss, Fredrikstad, Sarpsborg, Halden. I Sverige bliver det i Trollhättan, Göteborg, Halmstad, Helsingborg, Lund og Malmö.

I Danmark er der planlagte stop i Københavns Lufthavn, København Hovedbanegård, Odense, Kolding og Padborg. Endelig standser toget i Hamburg og Berlin i Tyskland.

Desværre bliver den nye toglinie først en realitet om to år. Indtil da kan vi nok klare os med det voksende antal linier, som allerede er åbnet eller gør det om lidt.

For ganske nylig åbnede således et direkte tog mellem København og Prag med stop undervejs i bl.a. Hamburg og Berlin.

Toget har op til tre afgange i døgnet og drives af DSB, Deutsche Bahn og tjekkiske Ceske Drahy i fællesskab.

Sidste år åbnede DSB også en egen toglinie mellem København og Hamburg med DSB’s helt nye EuroCity vogne.

Inden længe kommer så også direkte DSB tog fra København til München og Amsterdam. Med andre ord bliver DSB mere international end i mange år.

Konkurrence er der såmænd også kommet.

Det private svenske selskab Snälltåget har således udvidet sin direkte linie mellem Stockholm og Hamburg med en ekstra dag-afgang, der stopper i flere danske byer undervejs….

(Indledningsfoto er AI genereret af Trends & Travel)

 

 

 

 

 

maj 9, 2026Leif Bomberg
Hedebølge rammer GrækenlandRyanair vil forbyde morgen sprut

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

9. maj 2026 togrejserdeutsche bahn, dsb, Kør i tog fra Oslo til Berlin, vy
Udvalgte rejseartikler
Her vil danskerne helst giftes
Sådan rejser vi her i 2026
Venedig vil sætte billetpriser op
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • To mobiler til gyldne fodbold elskere
  • Nubia har første mobil der kan tænke selv
  • I denne kommune bliver flest mobiler smidt ud
  • OPPO forsøger at lokke OnePlus brugere
  • Sådan går det med 3 og Telenor
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk