Det er åbenbart ikke kun flybilletterne, der bliver dyrere i denne tid, fordi flyselskaberne lægger ekstra brændstof tillæg oveni på grund af oliekrisen i Mellemøsten.
Flere flyselskaber er nu også begyndt at hæve priserne på den medbragte bagage. Den koster nemlig vægt og gør flyene tungere, hvilket igen betyder højere forbrug af det dyre brændstof.
Trenden er begyndt i USA, hvor store United Airlines har hævet prisen pr. indtjekket stykke bagage på 10 dollars eller 65 kroner.
Det sker kun en dag efter, at det noget mindre JetBlue åbnede ballet som svar på den finansielt usikre situation i Mellemøsten.

Uniteds initiativ med at hæve prisen på indtjekket bagage vil formentlig smitte af på mange andre flyselskaber efter påske. Foto: Henry Siismet / Unsplash)
Nu venter luftfarts-analytikere, at europæiske flyselskaber vil følge trop efter påske. Adskillige af dem inklusive SAS og Norwegian har jo allerede sat billetpriserne op med et brændstof-tillæg.
United Airlines har i første omgang øget bagage-priserne på sine indenrigs ruter og på rejser til USA’s nabolande som Mexico og Canada. Langdistance-ruterne skal følge efter påske.
I praksis kan det betyde, at en ind-tjekket kuffert kan koste helt op til 50 dollars eller ca. 65 kroner.
Har man mere end ét styk bagage til indtjekning, koster kuffert nummer to maksimalt 60 dollars, mens man skal betale op til 150 dollars for den tredje!
United Airlines tilbyder forskellige rabatter på disse bagage-priser, alt efter hvilken type billet man flyver på.
Desuden er First Class passagerer, ejere af Uniteds MileagePlus kort til frequent travellers og aktive militærfolk undtaget fra pris-forhøjelserne, oplyser United….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)





Skriv et svar