Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home LEGO som rejse minde

LEGO som rejse minde

De fleste, der har været på rejse i Fjernøsten, har selvfølgelig souvenirs med hjem.

Ikke kun billige kopivarer, men ofte også mere originale ting, der minder dem om den meget anderledes kultur i den del af verden.

LEGO er noget af det mest globale og internationale, vi har i Danmark.

(Foto: LEGO Ideas)

Det understreges bl.a. af, at legetøjs-giganten fra Billund lancerer det ene byggesæt efter det andet med direkte inspiration fra udlandet.

Det er lige fra kopier af store passagerskibe til måske snart også en typisk asiatisk cykeltaxi. Mere præcist en lille udgave af en ”trishaw” fra Penang.

Når jeg skriver ”måske”, er det, fordi byggesættet kun er foreslået af en LEGO-entusiast.

(Foto: LEGO Ideas)

Det ligger i øjeblikket til bedømmelse på LEGO Ideas online portalen, hvor folk kan stemme om, hvilke foreslåede konstruktioner skal ende som LEGO byggesæt i forretninger verden over.

Den meget naturtro LEGO cykel-taxi er designet af WYCreation og skal indsamle 10.000 stemmer, før LEGO forvandler den til et kommercielt produkt.

Den skægge LEGO rejse-souvenir minder om en verden fra før mobiltelefoner og GPS, Fra dengang cykeltaxierne ikke havde fået elmotor, men blev drevet frem af muskel-kraft.

(Foto: LEGO Ideas)

I øvrigt kommer cykel-taxaer hverken fra Thailand, Indien, Malaysia, Vietnam eller Indonesien, hvor man ser dem i stort tal i byerne.

Faktisk blev køretøjet opfundet i Japan i det 19. århundrede. Mere præcist i 1869, hvor Izumi Yosuke byggede det første eksemplar. Det blev kaldt en ”jinrikiska” – på dansk et menneske-drevet køretøj.

Da fænomenet nåede til Malaysia nogle årtier senere, udviklede det sig hurtigt med lokal inspiration og håndværks-mæssig snilde.

(Foto: LEGO Ideas)

Penangs Trishaws er bl.a. karakteristiske ved, at de findes både i versioner, hvor passagererne kigger fremad som normalt – og med bænken vendt bagud.

I sidstnævnte tilfælde ser passagererne  passagererne mere af byen og mindre af den travle trafik foran cyklen.

Desuden er Penangs cykeltaxier typisk farverigt pyntet med blomster, lamper, paraplyer, puder osv.

(Foto: LEGO Ideas)

LEGO-udgaven af en Penang Trishaw er i 1:8 målestok og måler 42 centimeter i længden, 24 cm i bredden og 27 cm. Den kræver altså god plads på stue-reolen eller kontorets skrivebord.

Byggesættet bliver heller ikke for begyndere med sine omkring 1.000 dele. Men ok – det er jo nok også mest voksne Asien-rejsende, som kunne finde på at købe LEGO byggesættet som souvenir – ikke små børn.

Hvis I synes, at cykeltaxaen skal blive et kommercielt LEGO byggesæt, kan I stemme for det via følgende link….

 

maj 21, 2025Leif Bomberg
Lufthansa forlænger Israel stopIgen problemer med batterier på fly

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

21. maj 2025 Rejseting, Underholdninglego ideas, LEGO som rejse minde, penang cykel taxa, trishaw i byggesæt, wycreation
Udvalgte rejseartikler
Færre solsenge på græske strande
Danskere vilde med Milano
Uber app kan nu booke hotel
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • JBL kan larme mere
  • Android bliver nu meget smartere
  • POWER kæden ekspanderer kraftigt
  • Telmore satser på sports-streaming
  • Bose vil tilbage i dagligstuen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk