Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Lettere fra Billund til Alperne

Lettere fra Billund til Alperne

Som beskrevet for adskillige dage siden her på Trends & Travel ventede Billund at blive den første danske lufthavn, som åbner for, at passagerer kan tage op til to liter væske med i håndbagagen.

Dette er nu blevet en kendsgerning fra i dag.

For passagerer i Billund betyder det også, at de ikke længere skal tømme lommer, tage bælter og ure af eller åbne deres håndbagage taster for at vise laptops, tablets, telefoner osv.

Alle disse ting kan lufthavnens nye CT-skannere ordne helt automatisk, men altså foreløbig kun i Billund.

Københavns Lufthavn er også ved at rulle de nye skannere ud – foreløbig har man fem i brug – men de er ikke samme mærke og type som dem, Billund har købt.

Franske Lyon er ikke kun kendt for sine nærhed til skisports-steder, men i lige så høj grad for sine fornemme restauranter – mange i Michelin klasse- for sin historiske arkitektur og som byen, hvor biografen blev født. (Foto: Getty Images / Unsplash+)

På nuværende tidspunkt har EU kun godkendt én bestemt type skanner, og den har kun et mindre antal lufthavne installeret. Blandt andet Billund og fire lufthavne i Italien. Denne skanner hedder Hi-Scan 6040 CTX og kommer fra engelske Smiths Detection.

Københavns Lufthavn venter som mange andre på EU’s godkendelse af skannere af andre mærker. Håbet er, at det vil ske meget snart.

Indtil da – og nok også et godt stykke tid frem i tiden – er det kun folk, der rejser fra Billund, som har glæde af de mere lempelige regler for væsker, parfume, shampoo osv.

Hvis man skal rejse fra udlandet til Billund, er det slet ikke sikkert, at man får samme fordele. Det kommer helt an på, om ens afgangs-lufthavn har CT-skannere installeret – og om det er den rigtige skanner fra Smiths Detection.

Billund Lufthavn har heldigvis også andre gode nyheder at melde efter den store nedtur i foråret, hvor Ryanair stoppede i lufthavnen og efterlod et hul på 30 procent passagerer.

EU har indtil videre kun godkendt én type CT skanner, og det er denne, som kun Billund har i Danmark. (Foto: Smiths Detection)

Billund kan i dag fortælle, at det spanske lavpris-selskab Volotea fra januar åbner en direkte flyrute til Lyon i Frankrig.

Desuden håber den sydjyske lufthavn, at også et andet lavpris-selskab – Wizz Air – vil udvide yderligere i de kommende måneder.

Voloteas nye rute til Lyon giver nem adgang til populære ski-sportssteder som Les Deux Alpes, Alpe d’Huez og La Plagne.

Med den nye Lyon-rute kommer Billund op på i alt otte direkte forbindelser næste vinter til alpine destinationer. Flere end nogen anden lufthavn i Jylland.

Ud over Lyon er det Bolzano i Italien, Grenoble i Frankrig, Innsbruch og Salzburg i Østrig, München i Tyskland samt St. Gallen og Zürich i Schweiz.

Godt for Billund er også, at de flyselskaber, der fortsat benytter lufthavnen efter Ryanairs exit, allerede melder om fremgang i deres passagertal.

I den netop overståede juli gik 351.921 passagerer gennem terminaler og gates i Billund, hvilket gjorde måneden til den hidtil travleste i 2025….

(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)

 

 

aug 1, 2025Leif Bomberg
Dyrere at flyve fra septemberNu også turist skat i New Zealand

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

1. august 2025 Lufthavne, Teknologibillund lufthavn, ct skanner, passagertal i juli
Udvalgte rejseartikler
Her er Tysklands 10 bedste slotte og borge
New York i frit fald hos danskerne
Meget dyrere at besøge national parker i USA
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OiSTER vil forsikre SIM-kort
  • Australien forbyder sociale media
  • Robot-støvsugeren hitter under juletræet
  • Mon fortidens walkman er på vej tilbage?
  • Store forskelle på 5G dækning i Danmark
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk