Hvis I har planer om at flyve indenrigs i Tyskland med Lufthansa i den kommende tid, skal I nok lige sikre jer, at flyruten stadig eksisterer
Store tyske Lufthansa har nemlig planer om at skære mindst 100 indenrigs afgange bort om ugen.
Det skal først ske fra næste års sommer-fartplan, der træder i kraft fra slutningen af marts, men Lufthansa er allerede så småt gået i gang med nedskæringerne.
Forklaringen er, at indenrigs-ruterne ikke kan løbe rundt økonomisk, og dét er Lufthansa nødt til at reagere på.
Dels fordi mange passagerer er flyttet over fra fly til lyntog, når de rejser mellem de tyske storbyer.
Dels fordi de tyske politikere ikke har sænket de høje passager-skatter og lufthavns-gebyrer, sådan som Lufthansa og andre flyselskaber har krævet.
Af præcis samme årsag meddelte lavpris-giganten Ryanair forleden, at man dropper sine ruter til 11 tyske lufthavne – blandt dem også store som Berlin eller Hamburg.
Lufthansas allerede indførte nedskæringer i vinter-fartplanerne går især ud over lufthavnene i Stuttgart, Bremen, Köln, Dresden, Leipzig, Münster og Nürnberg….
(Indledningsfoto til artiklen: j0nqh / Pixabay)





Skriv et svar