Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Lynhurtigt til lufthavnen

Lynhurtigt til lufthavnen

Det er ikke mange storbyer, hvor lufthavnen er placeret så tæt på city som i København. Direkte adgang i tørvejr til metro og regionaltog. Turen tager under et kvarter.

I London kan man snildt regne med en time. I Stockholm og Oslo er det ikke meget kortere. Med andre ord skal man bruge lige så lang tid på at komme fra lufthavn til centrum, som det tager at flyve dertil fra København.

I Milano, hvor trafikpropper er et dagligdags fænomen, mener man nu at have løst problemet. Her vil man nu bygge et Hyperloop lyntog, der forkorter rejsetiden mellem Milanos centrum og Malpensa lufthavnen fra 50 til 10 minutter..

Hyperloop er den meget omtalte tog-type, der kører i rør med op til 1.200 kilometer i timen. Det er tæt på lydens hastighed og hurtigere end de passagerfly, togene leverer passager til.

Banegårdene skal i sig selv være en attraktion. (Foto: Hyperloop Transportation Technologies)

Togstrækninger med Hyperloop er i øjeblikket under opførelse i bl.a. Saudi Arabien og i amerikanske Nevada. Flere andre lande har også planer.

Det private togselskab Hyperloop Italia er gået i samarbejde med de verdenskendte Zaha Halid Architects (ZHA) for at gøre projektet til meget mere end et lyntog.

ZHA har gode erfaringer med at bygge banegårde. Arkitekt-bureaet har f.eks. tegnet Napolis Afragola togstation i Italien og har tre andre på vej i Rusland, Norge og Estland.

ZHA designer banegårde, der er smukke, high-tech’ede og en attraktion i sig selv. Rørene, som Hyperloop kører i, skal på ingen måde skænde naturen, de gennemskærer.

Samtidig skal hele projektet køre med vedvarende og bæredygtig energi fra f.eks. solstråler, vind og bremse-kraft. Faktisk skal togbanerne generere så meget strøm, at de leverer et overskud, som byer langs banen kan få glæde af.

(Foto: Hyperloop Transportation Technologies)

Hyperloop mellem Milano og Malpensa kommer til at bestå af to lavtryks-rør, der bærer toget frem ved hjælp af magneter. Faktisk svæver togvognene over sporet.

Hver togvogn – kapsel er nok et bedre ord – er 20 meter i længden. De er 2,7 meter i diameter, og indendørs skal passagererne stort set ikke kun mærke den ekstreme hastighed.

Hverken Hyperloop Italia eller arkitekterne fra ZHA vil oplyse mere om tidsplaner og finansiering af det ambitiøse projekt.

Milano-Malpensa er også kun en af flere oplagte muligheder for at placere et Hyperloop i støvlelandet….

(Indledningsfoto: Hyperloop Italia)

Zaha Halid Architects vil sørge for, at togrørene ikke skænder landskabet, de fører igennem. (Foto: Hyperloop Italia)

(Foto: Hyperloop Transportation Technologies)

 

jun 11, 2021Leif Bomberg
Charter-rejserne boomer igenSe verden med LEGO

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. juni 2021 Teknologi, togrejserhypeerloop, malpensa, milano, zaha halid architects
Udvalgte rejseartikler
Også fattige elever skal med på tur
Her rejser vi til i efterårs-ferien
Fra aske-sky til AI
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Vores strøm er steget med 30 pct på et år
  • Samsung tjener ingen penge på sine mobiler
  • Microsofts nye super laptop får konkurrence
  • Elprisen dykker i morgen lørdag
  • Her er folkevognens nye mellemklasse på el
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk