Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Må man tage en robot med på flyet?

Må man tage en robot med på flyet?

Kunstig intelligens er for længst blevet hverdag for mange mennesker i verdens rige lande.

AI sidder overalt i vores mobiltelefoner, tv, elbiler, pc’er og hvidevarer, mens robotter har erobret vores gulve, græsplæner, lagre og fabrikker.

Humanoide – altså menneskelignende – robotter har vi dog indtil videre kun set på film, i tv-serier og historier om teknologisk kreative ingeniører i USA og Kina.

Et enkelt flyselskab – Japan Airlines – er også begyndt at bruge humanoide robotter til at fylde og tømme fly for bagage, gøre rent i kabinerne efter passagerer eller foretage rutine-vedligeholdelse, når flyene står ved gaten.

I USA er man kommet et skridt videre. Nu begynder diskussionen om, hvordan flyselskaberne skal forholde sig til robotter som passagerer.

Ingen interne regler hos flyselskaberne tager hensyn til humanoide robotter som gæster i kabinen. Derfor kigger alle på, hvordan USA’s største lavpris-flyselskab håndterer den nye udfordring.

Her bestilte og betalte tech-nørden Aaron Mehdizadeh to flybilletter fra Las Vegas til Dallas i Texas, hvor han har butikken ”The Robot Studio.”

Amerikanske Southwest Airlines er tilsyneladende det første flyselskab, der er blevet konfronteret med ønsket om at booke en siddeplads til en robot. (Foto: David Syphers / Unsplash)

Det ekstra sæde var til Aarons gode ven Stewie, der er en godt en meter høj humanoid robot.

Sådan en ville de fleste jo nok pakke sammen og anbringe i en kasse, der fløj med i ruteflyets lastrum.

Ikke sådan med Aaron Mehdizadeh. Han ville se, hvordan andre passagerer, flyets personale og flyselskabet som sådan ville reagere på at få en robot som medrejsende.

I den forbindelse udnyttede robot-specialisten en særlig billet-type, som både Southwest og flere andre amerikanske flyselskaber arbejder med.

Den tillader, at man kan booke et ekstra sæde til transport af særligt skrøbelige ting som f.eks. brudekjoler eller avanceret teknisk udstyr.

For at overholde flyselskabernes skærpede regler for medbragte batterier havde Mehdizadeh sågar fjernet de normalt store batterier i Stewie med meget mindre udgaver, der svarer til godkendte powerbanks.

Stewie havde ingen problemer med at passere sikkerheds-kontrollen i Las Vegas Harry Reid International lufthavn.

Her ses Stewie robotten tøffe gennem Southwest flyet. (Foto: The Robot Studio / CBS News Texas)

Derefter bevægede Stewie sig til fods gennem terminaler og gates. Her kunne den undervejs hilse på andre robotter, som f.eks. benyttes til rengøring i lufthavnen.

Først, da Stewie og hans ejer Aaron entrede Boeing 737 fra Southwest, vakte det umage par opsigt. Hos både kabine-personale, piloter og med-passagerer.

De to fik lov til at flyve med, fortæller nyheds-tjenesten CBS News, men efterfølgende følte flyselskabet, at det hellere måtte gøre noget ved sagen.

Også fordi historien om Stewie og Aaron var begyndt at sprede sig på internet og i sociale medier.

Southwest har nu besluttet, at det ikke længere vil transportere menneske- eller dyre-lignende robotter – hverken i kabinen, som håndbagage eller som ind-tjekket bagage.

Flyselskabet er ligeglad med robottens eventuelle anvendelse, men henholder sig udelukkende til brand-risikoen ved Li-ion batterier. Og sådan nogle indeholder alle robotter.

Mehdizadeh undrer sig offentligt over reaktionen fra Southwest. Batteriet i Stewie var jo ikke større end dem, der sidder i en almindelig laptop pc. Robot-ejeren gik sågar så vidt som at beskylde flyselskabet for en sammensværgelse.

Nu bliver det så spændende at se, hvordan andre flyselskaber reagerer på udsigten til – eller i det mindste risikoen for – at få en robot som betalende passager. Det gælder naturligvis også europæiske og skandinaviske selskaber….

(Indledningsfoto er AI skabt af Trends & Travel)  

 

maj 17, 2026Leif Bomberg
Verdens største tomotorers fly er klarÆldre rejser mere bæredygtigt end unge

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. maj 2026 Flyselskaber, TeknologiAaron Mehdizadeh, Må man tage en robot med på flyet?, southwest airlines, stewie humanoid robot, the robot shop
Udvalgte rejseartikler
Disse lande er bedst i livskvalitet
Her er badevandet mest snavset
Danmark sikker for solo turister
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Byg et Hi-Fi anlæg med LEGO
  • Danske børn får første mobil som 8,5 årige
  • Foldbar iPhone Ultra får seks dyre luksus fætre
  • Størst i elbil-opladning hos bolig-foreninger
  • Philips sætter mere AI på bisserne
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk