Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Mange flere vil rejse med tog

Mange flere vil rejse med tog

Er flyrejser ved at være helt yt og togture derimod trendy?

Det kunne man godt tro, når man studerer en ny analyse, hvor 11.000 mennesker i en række europæiske lande og Nordamerika er blevet interviewet om deres rejse-planer i de næste fem år.

Ifølge undersøgelsen regner næsten 50 procent med, at de vil rejse meget mere med tog i fremtiden. Kun to procent siger, at de vil bruge flyet mere.

De tilsvarende globale tal afslører, at over 70 procent vil benytte offentlige transport-midler mere, hvis de har bedre forbindelser.

Halvdelen vil sågar bruge offentlig transport, selv hvis det er dyrere end andre måder at bevæge sig frem på.

Er folk ved at være så klima-bevidste, at de er parate til at droppe flyet til fordel for tog på deres rejser? (Foto: Alexander Mils / Unsplash+)

Analysen er bestilt af den store japanske jernbane-fabrikant Hitachi Rail, der naturligvis har en interesse i at promovere togrejser frem for passagerfly.

Den omfatter interviews i Frankrig, Italien, Tyskland, Spanien, Storbritannien og USA samt vigtige storbyer som København, Berlin, Paris, Dubai, Toronto og Washington DC.

Hvad de færreste nok er klar over i Danmark, bliver en tredjedel af alle lange rejser – 29 procent – allerede i dag foretaget i tog. Det er rejser på 2,5 timer og derover.

Rail travel already accounts for around one-third (29 per cent) of long-distance journeys – those which are 2.5 hours or more.

En tredjedel af de interviewede regner med at bruge toget mere i de næste 12 måneder. I det længere perspektiv – fem år – siger 40 procent det samme og 49 procent af dem, der bor i større byer.

Mange flere regner med at rejse med tog i de kommende år. Kun en lille del vil benytte bil eller fly mere. (Foto: Hitachi Rail)

Deltagerne regner også med, at rejser i bil vil stige i de kommende år, men 50 procent mindre end togtrafikken.

Så ser det jo næsten deprimerende ud for luftttrafikken. Kun to procent vil bruge denne form for transport i højere grad i de næste fem år.

Nok så interessant i analysen er de 11.000 deltageres holdning til korte flyrejser – f.eks. indenrigs i et land.

Hele 62 procent bakker således op om, at korte flyruter skal forbydes, hvis der findes mere klima-rigtige alternativer som f.eks. højhastigheds-tog.

Den slags lovgivning er allerede indført i Frankrig og diskuteres i parlamenterne i Spanien og Italien.

Frankrig er allerede i gang og Spanien på vej med forbud mod korte indenrigs flyruter, hvor folk har et godt alternativ i hurtige lyntog. (Foto: Hitachi)

I Tyskland er Lufthansa og Deutsche Bahn i stedet gået i samarbejde om at etablere lyntog, der kører direkte mellem større lufthavne i landet.

De skal erstatte den såkaldte ”feeder” trafik, hvor fly sender passagerer fra mindre lufthavne til de store, hvor de kan rejse videre ud til mange flere destinationer ude i verden.

Desværre er den tyske jernbane-infrastruktur i så dårlig stand og kræver mange milliarder euro i forbedringer, før sådan et tog-netværk mellem lufthavne kan komme til at fungere.

I både Frankrig og Spanien støtter over dobbelt så mange et forbud mod korte indenrigs flyruter end, som er imod det.

63 procent af spanierne og 56 procent af franskmændene går ind for en endnu strammere lovgivning på området, end der eksisterer i dag.

På samme måde støtter flere, at nye togbaner skal finansieres ved hjælp af højere afgifter på bilkørsel og flytrafik, end der er imod ideen….

(Indledningsfoto til artiklen: Hitachi Rail)

 

 

maj 15, 2025Leif Bomberg
Glamping på Costa del SolStrenge regler på Sardiniens strande

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

15. maj 2025 Analyser, Livsstil, togrejser, Trendshitachi rail, Mange flere vil rejse med tog
Udvalgte rejseartikler
Apple forbedrer sin Maps app
Er lysten til ferie ved at forsvinde?
Hvem vil du helst rejse med?
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Denne opvask kan du ikke høre
  • Ur-amok over et moderne lommeur
  • Dyre gamer laptops bliver billigere
  • Luftrenseren følger sin bruger
  • Næste iPhone tager på i vægt
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk