Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Med SAS til Bilbao og Wroclaw

Med SAS til Bilbao og Wroclaw

SAS har lovet at udbygge København som flyselskabets vigtigste lufthavn i Skandinavien – og SAS holder sine løfter.

I dag har SAS således meddelt, at man fra næste sommer vil placere yderligere to nye ruter i København – nemlig til Bilbao i det nordlige Spanien og til Wroclaw i det sydvestlige Polen.t

Dermed kommer SAS op på indtil videre 19 nye ruter til og fra København til næste sommer-sæson, der åbner i slutningen af marts næste år.

Bilbao er mest berømt for sit meget karakteristiske Guggenheim Museum for kunst. (Foto: Hannah Voggenhuber / Unsplash)

Den mest opsigtsvækkende af dem er den nye non-stop rute mellem den danske hovedstad og Seoul i Sydkorea.

SAS åbner også to nye og deciderede ferieruter, der går fra København til Cagliari på Sardinien og Varna ved Bulgariens Sortehav kyst.

Totalt set får SAS’ sommer-flyveplan 240 ruter, hvoraf de 108 går til og fra København, 63 fra Stockholm og 50 fra Oslo.

Gamle Wroclaw er en af Polens vigtigste centre for kultur og videnskab. (Foto: Polina Kuzovkova / Unsplash+)

Bilbao ligger ud til den Biscayiske Bugt på Spaniens nordkyst. Byen med knap 950.000 indbyggere inklusive forstæder er mest kendt for sit Guggenheim museum.

Wroclaw hedder på tysk Breslau og er Polens tredje-største by. Den har en over 1.000 år gammel historie og betragtes som en af Polens vigtigste centre for kultur og videnskab.

(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

 

 

 

……….

dec 11, 2024Leif Bomberg
Zuckerberg køber nyt privatflyDSB er middelmådig

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. december 2024 Flyselskaber, Trendsbilbao, Med SAS til Bilbao og Wroclaw, nye ruter fra københavn, SAS, wroclaw
Udvalgte rejseartikler
Slut med at spise ude i Firenze 
Dansk tv-serie lokker flere turister hertil
Nye strand regler på Mallorca
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • OiSTER vil forsikre SIM-kort
  • Australien forbyder sociale media
  • Robot-støvsugeren hitter under juletræet
  • Mon fortidens walkman er på vej tilbage?
  • Store forskelle på 5G dækning i Danmark
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk