Når folk tænker på forlystelses-parker i USA, vil de fleste nok sige Disneyland eller Universal, men selvfølgelig har det store land mange andre underholdnings-tilbud at byde på til alle aldre gæster.
Verdens mest berømte country-sanger Dolly Parton har selvfølgelig også sin egen temapark. Fyldt med country-musik og forlystelser med bevægelse i.
Dollywood, der ligger i nærheden af country-musikkens mekka Nashville Tennessee, er midt i en voldsom ekspansion til 500 milllioner dollars eller godt 3,2 milliarder kroner.

NightFlight Expedition skal blive en ret vild forlystelse. (Foto: Dollywood Company)
Næste trin bliver, hvad Dollywood selv kalder verdens første indendørs familie-rutsjebane og en ret vild ”whitewater” bane. Den slags plejer ellers at foregå udendørs.
Alene 50 millioner dollars går til den nye “NightFlight Expedition” rutsjebane, der er Dollywoods største investering nogensinde.
Rutsjebanen på over 4.100 kvm skal give en tur gennem USA’s Smoky Mountains og kan simulere både dage med sol og mørke nætter med måne.

I Dollywood kan man f.eks. leje hytter i naturen til overnatning. (Foto: Dollywood Company)
NightFlight Expedition tager mere end fem minutter at bevæge sig igennem i små vogne. Undervejs kører gæsterne gennem et bjerg, nedad en rivende flod med 1,9 millioner liter vand, krydser en romantisk sø og flyver over bjergkæden og ser den i fugle-perspektiv.
På turen ledsages de besøgende selvfølgelig af store multimedia projektioner samt masser af lydeffekter både ombord i og omkring vognene på alle sider.
Desuden er der vel gode chancer for at genhøre mange af Dolly Partons mange musikalske verdenshits som f.eks. ”Applejack”, ”Jolene”, ”From 9 to5” eller ”I Will Always Love You.”

(Foto: Dollywood Company)
Dollywood fejrer sin 40-års fødselsdag i år og er for nylig blevet kåret som USA’s bedste forlystelsespark.
Det bliver dog først til næste forår, at den nye NightFlight Expedition åbner for publikum. Den nøjagtige dato er endnu ikke offentliggjort.
Hvis man tager til USA inden da, byder sangerindens forlystelsespark bl.a. på den prisbelønnede ”Smoky Mountain Christmas.” Den holdes fra den 1. november og indtil den 4. januar….
(Indledningsfoto til artiklen: Dollywood Company)

(Foto: Dollywood Company)





Skriv et svar