Norge har ikke kun en smuk natur. Vores naboland får næste år sin natur forlænget med en nyt menneske-skabt bygning, der først og fremmest er en fejring af dyrelivet langs den norske kyst og i det nordlige Atlanterhav.
Udefra eller snarere ovenfra ligner det nye The Whale Museum nemlig ryggen af en af de store kaskelot-hvaler, der befolker det kolde havvand omkring øen Andøya i Lofoten. Mere præcist i landsbyen Andenes.
The Whale er samtidig udformet som en gigantisk hval-hale, der rejser sig fra landskabet. Selve ryggen eller museets tag kan bruges som udkigs-platform over Nordhavet og klippe-formationerne til lands.

(Foto: The Whale AS)
Andøya er Norges 10. største ø og ligger helt oppe i den nordlige ende af landet. Langt nord for polarcirklen. Her håber man, at det nye oplevelses-museum vil lokke endnu flere turister til området, hvor hval-safari er en af de mest populære aktiviteter for udenlandske ferie-gæster.
Ud over de op til 15 meter lange kaskelotter er der også gode chancer for at se pukkel-hvaler, grinde-hvaler, spækhuggere og marsvin i fuldt vigør i havet omkring Andøya.
Det nye The Whale museum, der officielt åbnes den 4. juni 2027, er tegnet af den danske arkitekt Dorte Mandrup-Poulsen, som vandt en konkurrence om byggeriet tilbage i 2019.

(Foto: The Whale AS)
Mandrups arkitekt-firma i København er normalt specialiseret i at designe kulturelle landmærker, uddannelses-institutioner og kontor-bygninger. The Whale er de danske arkitekters hidtil mest ambitiøse projekt.
Under det imponerende tag med belægning af natur-sten fra nabolaget trækkes opmærksomheden af en stor buet glas-facade, der giver de besøgende et fascinerende udsyn til landskab og hav.
Denne fornemmelse af at være tæt på naturen bibeholdes, mens turister og lokale besøgende bevæger sig rundt i museets indre. Det er opbygget i mange små niveauer, der spejler landskabet udendørs. Ikke noget med store flade gulve her. Desuden indgår originale klipper i interiøret.

(Foto: The Whale AS)
Museer indeholder også et viden-center, der skal hjælpe de besøgende til at kende forholdet mellem hvaler og deres naturlige omgivelser. I den forbindelse disker museet både op med klassiske udstillinger og moderne multi-media med billeder, video, lyd, kunst og story-telling.
Oplevelsen skal også fortsætte udendørs, hvor danske Marianne Levinsen Landskab inviterer til aktiviteter som at bade i en højvands-pool, spise på bålpladser eller tage en spadsere-tur ad en sti, hvor en bølge-bremser forbinder The Whale med Andøyas kyst-landskab….
(Indledningsfoto til artiklen: )

(Foto: The Whale AS)

The Whale museet er placeret i den norske ø-gruppe Lofoten. Den nærmeste lufthavn ligger i Tromsø, men der er også gode muligheder for at komme frem via de to skibs-ruter Havila og Hurtigruten. (Foto: The Whale AS)

Taget på det nye museum er belagt med natur-sten. (Foto: The Whale AS)





Skriv et svar