Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Norwegian flyver 7,2 tons nødhjælp

Norwegian flyver 7,2 tons nødhjælp

Det norske flyselskab Norwegian har en mange-årig tradition med at sende Boeing maskiner fyldt til randen med nødhjælp til hjørner af verden, hvor mennesker har det meget værre end os.

Det skete igen i dag for syvende gang, hvor Norwegian og UNICEF lastede en Boeing 737 med 7,2 tons nødhjælp.

Det foregik i Københavns Lufthavn, hvorfra Norwegian flyet lettede med den vest-afrikanske stat Sierra Leone som mål. Her skal hjælpen gå til kriseramte børn.

Norwegian og UNICEF benyttede samtidig lejligheden til at forlænge deres samarbejds-aftale med yderligere fire år.

Norwegians topchef Geir Karlsen og UNICEF Norges generasekretær Maria Greenberg Bergheim hjælper led at laste det store fly med nødhjælp. (Foto: Norwegian)

”Denne flyvning er måske årets vigtigste for os. Den demonstrerer, at luftfart ikke kun forbinder mennesker, men også transporterer vigtige forsyninger rundt i verden,” forklarer Geir Karlsen. Han er koncernchef i Norwegian.

Han tilføjer, at Norwegian gennem sit partnerskab har bidraget med omkring 65 millioner norske kroner til UNICEF’s arbejde.

Som led i samarbejdet stiller flyselskabet både fly og personale til rådighed. Lastrum og alle sæder er fyldt med kasser og poser fyldt med førstehjælps-udstyr.

Indbyggerne i landet har gennem årene været udsat for borgerkrig, sundhedskriser, klima-katastrofer og store sikkerheds-problemer.

Her ses besætningen på Boeing flyet, som har meldt sig frivilligt til at transportere de 7,2 tons nødhjælp fra København til Sierra Leone i Vestafrika. (Foto: Norwegian)

Sierra Leones infrastruktur er også en udfordring, der gør det vanskeligt at få forsyninger og nødhjælp frem, når krisen rammen.

I Sierra Leone arbejder UNICEF især med at hjælpe kvinder og børn efter fødsler, sikre adgang til vacciner og rent vand. Desuden hjælper FN-organisationerne med at give børn skolegang og uddannelse.

Ud over sponsorship af fly og besætning til nødhjælps-flyet i dag bidrager Norwegian med et fast årligt beløb og indsamlings-kampagner hos flyselskabets egne medarbejdere.

Desuden kan Norwegians passagerer også vælge at give en penge-donation til UNICEF, når de køber flybilletter via selskabets hjemmeside….

(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)  

 

 

 

 

mar 11, 2025Leif Bomberg
Rekordmange turister i januarFlere var til sol end til sne

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

11. marts 2025 Flyselskaber, Livsstil2 tons nødhjælp, geir karlsen, Norwegian flyver 7, nødhjælp til mødre og børn, sierra leone, unicef
Udvalgte rejseartikler
Tag strikketøjet med på ferie
De bedste rastepladser i Tyskland
Her er de 20 bedste storbyer i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
  • Danskerne vil høre dansk musik
  • Børne forbud i sociale medier virker ikke
  • Nu kan vi betale offline med kreditkort
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk