Norwegian, der er næst-størst i det danske lufthavn, solgte billetter til knap 2,7 millioner passagerer i den netop overståede september.
Mere præcist var det 2.302.536 rejsende i selve Norwegian og 395.637 i datterselskabet, der primært flyver i Norge og Skandinavien.
I alt blev det så til 2.698.173 passagerer, hvilket er ca. 80.000 flere end i samme måned for et år siden.
Belægningen var 86,6 procent i de 89 Boeing 737 fly, som Norwegian havde i luften i september. Også det er en procent bedre end i fjor, hvilket tyder på, at Norwegian er blevet bedre til at fylde sine maskiner op med passagerer.
Både Norwegian og Widerøe blev i septembers sidste dage påvirket af, at luftrummet i Norge og lufthavne i Danmark blev lukket på grund af drone-aktivitet.
Derfor faldt de to flyselskabers punktlighed til henholdsvis 78,9 og 94 procent. Det vil sige, at en så stor procent af afgangene kom afsted med mindre end 15 minutters forsinkelse.
I september udnyttede Norwegian sin option hos den amerikanske Boeing fabrik til at købe 30 ekstra maskiner af Boeing 737 MAX 8 flytypen. Dem vil Norwegian så have 80 af i sin flåde.
Endelig har Norwegian meddelt, at Widerøe fra den 16. oktober bliver en del af Norwegians Reward kunde-program….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)





Skriv et svar