Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nu bliver kufferter grønne

Nu bliver kufferter grønne

I en periode havde flyselskaberne travlt med at overgå hinanden i reklamer for, hvor grønne og klima-rigtige de var ved at blive.

Siden er der blevet mere tavst omkring de grønne løfter. Sikkert, fordi der er lange udsigter for, hvornår vi vil se miljø-rigtige fly himlen.

Hel-elektriske fly har f.eks. fortsat det store problem, at batterierne vejer så meget, at der kun bliver plads til få passagerer ombord.

Til gengæld har togselskaber, hoteller og rejsebureauer overtaget den grønne førertrøje:

(Foto: Samsonite)

Togene kører på strøm, der forhåbentligt ikke er produceret på stor-osende kulkraftværker, og hoteller gør mere og mere i sunde madvarer, genbrug og anvendelse af giftfrie materialer i indretningen.

Nu kunne det imidlertid også se ud, som om kufferter skal være grønnere og bygges af materialer, der kan genbruges på en nem måde.

En af bagage-verdenens helt store – Samsonite – marcherer forrest med sine to nye ESSENS og PROXIS kuffert serier, der begge er udstyret med såkaldte ”Digital Product Passports.”

I praksis betyder det, at hver eneste kuffert fra Samsonite vil have en unik digital identitet:

(Foto: Samsonite)

Den giver så forbrugerne detaljerede oplysninger om produktets oprindelse, de anvendte materialer og gode råd til, hvordan man bedst behandler sin kuffert i det daglige og måske siden sender den til genbrug.

For Samsonite er det et vigtigt skridt i selskabets bæredygtige rejse.

Den ydre skal i de nye ESSENS Circular kufferter er således bygget af 80 procent genbrug. Hvis man indregner alle dele af kufferten inklusive håndgreb, hjul og den indre foring med blødt stof, er det 70 procent.

Ifølge Samsonite har man indsamlet og skilt tusinder af gamle kufferter. Den hårde ydre skal er knust til små partikler, der blandes med andet plastik materiale fra genbrug for at få et nyt liv som en moderne og grøn rejsekuffert.

Den digitale grønne identitet fastslås i en medfølgende app. (Foto: Samsonite)

En anden detalje i ESSENS er, at kufferternes hjul er ny-designet, så de er nemmere at skille ad og reparere. I de fleste tilfælde bliver kuffert-hjul i dag blot kasseret.

De nye PROXIS Circular kufferter er Samsonites første, der indeholder bio-cirkulære materialer i primært yderskallen.

I den forbindelse koger Samsonite bl.a. spise-olie, der gennem en kemisk proces konverteres til polymer og flade elementer, som kan formes til en kuffert.

De andre anvendte materialer i PROXIS er også udvalgt for at øge mængden af genbrug. Alt i alt vil den nye Samsonite kuffert bestå af 65 procent bio-cirkulær og gen-anvendte materialer.

 

Desværre producerer Samsonite kun sine to nye ESSENS og PROXIS kufferter i et begrænset oplag. Kuffert-giganten kan ganske enkelt ikke skaffe mere genbrugs-materiale.

Samsonite ser dog gerne, at selskabets kunder deltager i den grønnere fremtid og f.eks. indleverer deres gamle kufferter, når de køber en ny.

I Danmark koster PROXIS Circular 3.100 kroner i en fly-kabine-godkendt størrelse på 55 centimeter. En lidt større variant på 70 cm skal man betale 3.600 kroner for.

Samsonite ESSENS Circular kufferten koster kun det halve – nemlig 1.500 kroner for kabine-trolley’en og 1.800 kroner i 75 centimeter variant til bagage ind-checkning på flyrejser….

(Indledningsfoto til artiklen:    )

(Foto: Samsonite)

 

 

jun 4, 2025Leif Bomberg
Lufthansa med bedre Wi-FiPas på fælder ved at leje ferie bolig

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

4. juni 2025 Klima, Livsstil, Rejsetingessens, essens circulair, kufferter af genbrug, Nu bliver også kufferter grønne, proxis circular, samsonite
Udvalgte rejseartikler
Her er Europas byer med flest sportsbarer
Bridget er den nye AI agent i lufthavnen
Vi vil hellere holde ferie tæt på
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • AI kommer til selv små smartphones
  • Verdens første datacenter under vand
  • 3 og GreenMind går sammen
  • Hver tredje elbilist lader for meget
  • Salget af mobiltelefoner styrtdykker i år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk