Flere og flere rejsende benytter i dag apps på mobiltelefonen til at booke flybilletter og tjekke ind fremfor at stille sig op i køen ved lufthavnens check-in diske.
Færre og færre går rundt og viser boarding kort på papir, og enkelte flyselskaber udrydder ganske enkelt papir-udgaven.
Fra december foregår billetkøb, sædevalg og boarding udelukkende digitalt hos Europas største lavpris-selskab Ryanair. Uden mobiltelefon ingen rejse.

(Foto: Tumisu / Pixabay)
Hvis man typisk bruger forskellige flyselskaber, kan det dog hurtigt blive bøvlet at skulle håndtere flere apps på samme tid.
Apple forsøger at hjælpe lidt ved at åbne for, at iPhone brugere kan få deres boarding pas opdateret løbende og, hver gang der f.eks. sker ændringer i gate eller afgangs-tidspunkt.
Det sker via iOS styresystemet til iOS, der har fået en såkaldt Live Activities widget for real-time fly-opdateringer. Dem kan man ikke kun selv se på sin iPhone, men også dele med f.eks. familie, venner og kolleger.
Apple præsenterede sin Live Activities widget tilbage i juni på sin store WWDC udvikler-konference, men det er først nu, at funktionen er rullet ud som del af IOS 26 styresystemet.

Blandt de nye funktioner i Apple Wallet er landkort over lufthavne og en hurtig forbindelse til Find My funktionen. (Foto: Apple)
Samtidig er amerikanske United Airlines det første flyselskab, som integrerer den nye features i sine it-systemer.
Apple håber så, at United vil danne skole for andre flyselskaber, så de følger efter i de kommende måneder.
United har indbygget iPhones nye widget i sin såkaldte ”ConnectionSaver” teknologi. Den kan f.eks. pausere en flyafgang med nogle minutter, så passagerer med kun kort tid mellem deres flyskifter får lidt længere tid til at nå frem til næste gate.
United benytter den nyeste AI til at vurdere, hvorvidt det kan betale sig at holde en afgang tilbage eller ej. Systemet bedømmer også i hvert enkelt tilfælde, om en passager realistisk set kan må at skifte fly.

United flyselskabet sendee relevant ”live” information om iPhone ejeres flyafgange. Oplysningerne vises enten direkte på telefonens låseskærm eller den dynamiske ø øverst i displayet. (Foto: Apple)
Det sker ud fra United systemets kendskab til afstandene mellem gates i de lufthavne, hvor United fly starter og lander verden over.
Siden lanceringen i 2019 er ConnectionSaver blevet et stor hit, og i dag gemmer United over 3,2 millioner kunde-forbindelser fra de seneste seks år. Dem bruger den kunstige intelligens som grundlag for sin anbefaling.
Andre nye features i United app’en er f.eks. vejrkort med real-time opdatering eller personlige informationer om, hvorfor en flyafgang kan være forsinket – og hvad flyselskabet gør for at løse problemet….
(Indledningsfoto til artiklen: Stefan4472 / Pixabay)





Skriv et svar