Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nu koster Venedig igen entre

Nu koster Venedig igen entre

For et par år siden var Venedig den første af de store turist-byer, som lancerede en entré-billet for alle, der gerne ville ind til kanalerne og se gondolerne eller de mange smukke bygninger.

Siden har flere andre byer kopieret Venedigs idé. I alle tilfælde med den officielle begrundelse, at adgangs-billetterne skal kunne forhindre over-turisme og, at byerne bliver oversvømmet af besøgende.

I Venedig gælder kravet om adgangs-billet udelukkende én-dags-turister. Venedigs egne indbyggere og turister, der har bestilt en overnatning i byen, er undtaget.

Nu har Venedig så offentliggjort på, hvilke datoer at entre-billetterne er aktuelle. Det er typisk i weekender og højtider og ikke på almindelige hverdage.

I år er der tale om 60 datoer. En stigning på seks i forhold til 2025.

Indgangs-billetterne har ikke fået Venedigs turist-tal til at falde. (Foto: Hugo Xie / Unsplash)

Turister skal booke adgangs-billetter online på forhånd. Her modtager man så en QR-kode til sin mobiltelefoner, som skal indskannes på en af de syv kontrol-poster i Venedig.

Billetterne gælder i tidsrummet 0830 til 1600. Uden for dette tidsrum er adgangen til Venedig gratis.

Prisen er fem euro pr. person pr. dag, hvis man køber billetten mindst fire dage i forvejen. Har man ikke gjort det, stiger billetprisen til 10 euro.

Venedig strammer samtidig straffen for at overtræde billet-reglerne. Bliver man snuppet, vanker en bøde på mellem 50 og 300 euro.

Entré afgiften har dog ikke hjulpet synderlig meget på turist-strømmen til Venedig. På travle dage er det over 25.000, hvilket svarer til halvdelen af byens indbyggertal.

Til gengæld er der trillet mange millioner euro i Venedigs slunkne kommune-kasse, hvilket jo heller ikke er så tosset. I gennemsnit betalte 13.046 turister billetten i 2025.

Her er en oversigt over datoer, hvor en-dages turister skal betale en adgangs-billet til Venedig.

April – 3, 4, 5, 6, 10, 11, 12, 17, 18, 19, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30.

Maj – 1, 2, 3, 8, 9, 10, 15, 16, 17, 22, 23, 24, 29, 30 og 31.

Juni – 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 12, 13, 14, 19, 20, 21, 26, 27 og 28.

Juli – 3, 4, 5, 10, 11, 12, 17, 18, 19, 24, 25 og 26.

(Indledningsfoto er AI-genereret af Trends & Travel)

 

 

apr 6, 2026Leif Bomberg
Olie krise kan lukke Ryanair ruterLufthansa strejker fredag

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

6. april 2026 Attraktioner, Rejseting
Udvalgte rejseartikler
Kendte film øger turismen
Tag strikketøjet med på ferie
Sådan holder danskerne ferie i år
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • I dag er det vinyl pladernes dag
  • Denne airfryer kan meget mere
  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk