Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Nyt highend hotel ved Hovedbanegården

Nyt highend hotel ved Hovedbanegården

Københavns Hovedbanegård er nabo til adskillige hoteller allerede, men inden længe bliver nok en karakteristisk bygning i Københavns hjerte omdannet til et high end overnatnings-sted.

Det er den hvide, såkaldte Panoptikon bygning på hjørnet af Vesterbrogade og Bernstorffsgade, hvor Arbejdernes Landsbank har haft sit hovedsæde siden 1927.

Nu bliver bygningen overtaget af den danske Comwell kæde, der vil indrette et moderne hotel med 190 værelser, restaurant, cafe og rooftop bar med panorama udsigt over hovedstadens tage.

Her ses det fremtidige Comwell hotel fra Vesterbro-siden. Til venstre ses skyskraberen med SAS Royal Hotel og den lidt lavere hvide nabo-ejendom til Comwell huser ProfilHotels Copenhagen Plaza. (Foto: Comwell)

Det endnu ikke officielt navngivne nye Comwell projekt bliver genbo til SAS Royal Hotel, Hotel Nimb og Hotel Astoria. Desuden bliver det direkte nabo til Plaza Hotel.

Åbningen af et nyt high-end hotel midt i København markerer et centralt skridt i Comwells ambitiøse vækstplaner.

Comwell råder i øjeblikket over 16 hoteller i Danmark og to i Sverige. De kører rigtig godt for kæden, der senest har leveret et rekord-år med en omsætning på over 1,2 milliarder kroner og et resultat før skat på 47 millioner kroner.

Det nydelige regnskab har skabt plads til ekspansion gennem en fokuseret og strategisk portefølje. Ambitionen er således at løfte omsætningen med yderligere 500 til 700 millioner kr. over de kommende fem år.

Siden 1927 har Comwells nye hotel huset hovedsædet for Arbejdernes Landsbank. (Foto: Comwell)

Comwell lover at vise stor respekt for den ikoniske bygnings historie og udseende. Facaden vil bl.a. blive udskiftet og genskabt i dens oprindelige udtryk.

Indendørs vil bygningen blive moderniseret og de mange kontorer erstattet med moderne hotelværelser og suiter i 10 etager.

I bygningens kælder bevares bankboks, der omdannes til et spændende møde- og event-rum. Sammen med baren på 11. etage skal den give det nye hotel en ekstra attraktion.

Comwell kæden overtager officielt Panoptikon bygningen den 1. december 2025. Hotellet ventes at åbne dørene om to år….

(Indledningsfoto til artiklen: Comwell)

 

okt 21, 2025Leif Bomberg
Lufthansa skærer ned i indlands-flyAkropolis er uden stilladser  

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

21. oktober 2025 Hotellerarbejdernes landsbank, comwell kæden, Nyt highend hotel ved Hovedbanegården, panoptikon bygning
Udvalgte rejseartikler
Forsikring dækker rejsende i Iran knibe
Disse 10 ting må I ikke i Italien
Her er de 10 bedste strande i Europa
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk