Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Øretelefoner oversætter til 42 sprog

Øretelefoner oversætter til 42 sprog

Jeg kan sagtens huske, at man gik rundt med en lille lomme-parlør i bogform, når man rejste i udlandet.

Senere kom de elektroniske udgaver, der lignede lommeregnere og indeholdt et begrænset antal standard sætninger på et begrænset antal sprog.

I mellemtiden er smartphones dukket op, der via en app og en internet-kontakt til en database i skyen kan oversætte begge veje, når to personer med forskellige sprog forsøger at kommunikere  med hinanden. Kunstig intelligens (AI) er også hastigt på vej ind.

For mange mennesker, der rejser meget i udlandet, kan trådløse øretelefoner med indbygget oversætter snildt være en god løsning.

(Foto: Timekettle)

Kinesiske Timekettle er specialist på dette område. Seneste nyhed herfra et W4 Interpreter Earbuds, som kan oversætte mellem 42 forskellige sprog i noget nær ”real time.” Heriblandt også dansk..

I design ligner de helt almindelige øretelefoner, som millioner af mennesker bruger til at lytte til musik, podcasts eller til håndfri telefon samtaler.

Det kan Timekettle W4 naturligvis også. Det indbyggede batteri har kræfter til otte timers uafbrudt musik på en opladning.

Mere interessant er dog nyhedens evne udi oversættelser. Dem kan man få fire timer af på en opladning, fordi øretelefonerne hele tiden kommunikerer trådløst med internet via en mobiltelefon.

(Foto: Timekettle)

Husker man at lægge øretelefonerne i den medfølgende bæreæske, hvor de fyldes op automatisk med ny energi, udvides oversættelses-tiden til 10 timer og musiklytningen til 18.

Timekettle W4 indeholder flere avancerede features og funktioner, der er værd at bide mærke i:

Først og fremmest kan de oversætte lynhurtigt mellem 42 forskellige sprog, hvor øretelefonerne automatisk skifter mellem tale og lytn ing via deres indbyggede mikrofoner.

Det betyder, at samtaler kan flyde helt naturligt, uden at man konstant skal trykke på en knap øretelefonerne eller et ikon på mobiltelefonens skærm.

Timekettle kan oversætte mellem 42 forskellige sprog – herunder dansk. De dækker 95 procent af klodens regioner. (Foto: Timekettle)

 

W4 kan også genkende og korrigere ord, der lyder ens som f.eks. ”two” og ”too” på engelsk. Det gør oversættelser mere korrekte og nemmere at følge med i.

Smart er desuden muligheden, at to personer kan deles om et sæt øretelefoner. Hver person får én ”prop” i øret og kan følge direkte med i oversættelsen. Meget praktisk, hvis man f.eks. rejser to.

Nye er også såkaldte ”voice print” sensorer, der opfanger lyde og stemmer via vibrationer i øreyt fra munden og kraniet.

På den måde kan øretelefonerne fokusere på brugerens stemme, skære ned på baggrunds-støj og stoppe lyde og ord fra at lække ud til omgivelserne.

(Foto: Timekettle)

 

Mange af disse finesser er AI. Det helt store fremskridt på den front vil Timekettle imidlertid først præsentere i 2026.

Da vil øretelefonerne ikke kun oversætte, men også klone og eftergøre de to stemmer, som er involveret i en samtale og oversættelse.

Timekettles største målgruppe er mennesker, der rejser meget – som turister eller forretningsfolk.

Et stigende antal kunder benytter dog også øretelefonerne til møder eller konferencer.

Timekettles nye W4 øretelefoner fås i enten lys sandfarve eller i marineblåt. De koster 349 euro eller ca.   danske kroner….

 

sep 8, 2025Leif Bomberg
Vild flyvetur verden rundtDanskerne vil holde ferie nordpå

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

8. september 2025 Rejser, Teknologiøretelefoner med real time oversættelse i, Øretelefoner oversætter til 42 sprog, timekettle w4
Udvalgte rejseartikler
Gran Canaria turister skal opføre sig bedre
Sommerferie hitter i Østrig
54.649 på messe i Herning
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Motorola vil også lyde godt
  • Ny jakke har plads til alt dit gear
  • AirPods kan nu købes brugt og med garanti
  • OnePlus er på vej med et lille kraftværk
  • Hvor loyale er vi over for vores mobil mærke?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk