Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Pas på hvad I tager med fra udlandet

Pas på hvad I tager med fra udlandet

Hvis I skal ud at rejse uden for EU her i juleferien eller senere  i vinter, skal I passe på, at I ikke får en hade-gave med retur.

Det sker nemt, når man tager planter, frugt eller blomster med hjem som souvenir fra varmere himmelstrøg.

De kan ofte være forbudt at indføre i Danmark og EU, uden at de er udstyret med et officielt plante-sundheds-certifikat.

”Vi har dagligt sager i de danske lufthavne, hvor der konfiskeres varer til destruktion, fordi de ikke overholder reglerne for at indføre og importere planter og frø uden fra EU,” fortæller Kristine Riskær. Hun er kontorchef i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontor for Planter og Biosikkerhed

”Det kan blive en rigtig kedelig afslutning på ferien, hvis man bliver stoppet i lufthavnen med planter eller frø fra rejser uden for EU, som ikke har det lovpligtige plante-sundheds-certifikat. Bøden kan let blive på 10.000 kroner,” fortsætter hun.

Gennem 2025 har kørt plante-sundheds-kampagne #PlantHealth4Life. Den handler om, hvordan du som borger kan hjælpe med at passe på den europæiske natur og plante-produktion.

Det kan man bl.a. ved at undlade at tage papirløse planter med retur fra eksotiske egne på jule- eller vinter-rejsen.

Selvom det kan virke voldsomt, at ”papirløse” planter konfiskeres og destrueres, er det en nødvendighed for at passe på den danske og europæiske natur og planteproduktion.

Som mange andre lande har Danmark nemlig en lang liste med insekter og plante-sygdomme, som vi for alt i verden skal undgå kommer ind i landet.

Her er den frygtede japanerbille, som man meget nødigt skal have med som blind passager fra udlandet. (Foto: EPPO Global Database / Maurizio Pavesi)

Det er skadegørere, der ikke blot er irriterende, skadelige og f.eks, invasive, men som er kategoriseret på et direkte karantæne-niveau.

I praksis medfører det en konkret handle-pligt for plante-sundheds-myndigheder. Samtidig er det en pligt at anmelde mistanke om fund af plante-karantæne-skadegørere.

”Naturen er fyldt med insekter og plantesygdomme, som har tilpasset sig det lokale miljø. De kan forvolde enorme skader, hvis de får lov til at brede sig til andre dele af verdenen,” forklarer Kristine Riskær.

”Vi skal derfor sikre, at rejsende danskere ikke uforvarende får taget en karantæne-skadegører med hjem fra ferien,” siger hun videre.

Ifølge Kristine Riskær er det bedste råd er, at man nøjes med at nyde planter og frugt, hvor man lige er på rejse.

Vil man alligevel gerne have en blomst med hjem til Danmark fra et ikke-EU-land, skal man huske at få et officielt plante-sundheds-certifikat, inden man rejser hjem igen.

Certifikatet er en garanti for, at planten er fri for karantæne-skadegørere.

I øjeblikket er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen især på udkig efter japan-billen (popillia japonica), som er blevet set i år i europæiske lande som  Tyskland, Frankrig, Spanien, Schweiz og Slovenien.

Japanbillen er en frygtet skadegører, som æder blade, blomster og frugter af over 300 dyrkede og vilde planter. Larverne kan også ødelægge store græsarealer.

Japanbillen angriber bl.a. æble, blomme, jordbær, hestekastanje, birk, lind og rose. Den spredes bl.a. i bagage og ved handel med varer.

Flere oplysninger om import af frugt, frø, planter og blomster på vores styrelsens hjemmeside www.lfsk.dk , på Plantesundhed.dk eller på borger.dk under rejseregler….

(Indledningsfoto til artiklen: Curated Lifestyle / Unsplash+)

 

dec 23, 2025Leif Bomberg
Spies relancerer ikonisk universRyanair får kæmpe bøde i Italien

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

23. december 2025 Rejser, Rejsetingkristine riskær, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Pas på hvad I tager med fra udlandet, ulovlige planter og blomster
Udvalgte rejseartikler
Kender I danskernes rejse-ritualer?
På vinterferie i elbil
Hver tiende på skiferie uden forsikring
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apples ”billige” iPhone 17e kommer om lidt
  • OpenAI laver intelligente øretelefoner
  • Nyt bilbatteri kører fint ved minus 40 grader
  • Bliver HONOR det nye store navn i mobiler?
  • MobilePay ruller ud i hele Europa
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk