Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Passagertallet vokser i CPH

Passagertallet vokser i CPH

Der er mange måder at måle en gryende optimisme på. I Københavns Lufthavn (CPH) er det for eksempel, at den store Taxfree butik genåbnede 1. juni, og at antallet af passagerer langt om længe er begyndt at vokse.

Antallet af rejsende i Danmarks største lufthavn steg med hele 40 procent fra april til maj. 258.240 passagerer startede og landede i den forløbne måned, hvilket svarer til 8.300 om dagen i gennemsnit.

Det er stadig langt under det normale – 90,3 procent for at være præcis – men rejse-lettelser og vaccineringer i mange lande giver anledning til en positiv stemning.

Rejsebureauer og flyselskaber melder om stor interesse for at tage af sted. I juli planlægger CPH derfor at flyvninger til ca. 130 destinationer. Med andre ord åbner København sig for verden om en måned.

I lufthavnen er lige nu åbnet fem lounges samt 35 butikker og serveringssteder. Mere end en fjerdedel af, hvad der var før COVID-19 pandemien ramte. Da krisen var værst var blot en butik åben.

FRa juli kan man igen flyve til 130 forskellige destinationer fra København. (Foto: Københavns Lufthavn)

Københavns Lufthavns kommercielle direktør Peter Krogsgaard beskriver årets første måneder, som om man deltog i en film fra 1962. Så mange år skal man tilbage for at finde et så lavt passagertal.

Han forventer, at lufthavnen kan komme op på måske 20 til 40 procent af trafikken fra 2019 i løbet af sommeren. Naturligvis kun, hvis den gode udvikling fortsætter, og stadig flere områder går i gult i udenrigsministeriets rejsevejledninger.

”Den krise, som luftfarten er fløjet ind i, handler ikke om kapacitet men om efterspørgsel. Der er masser fly, der er masser af rejsemål, der er en sund og sikker lufthavn – nu mangler vi blot passagererne,” forklarer Peter Krogsgaard.

Sommerens rejsende skal dog huske at pakke ekstra tålmodighed med i bagagen. Både i Danmark og i resten af Europa vil afrejsen tage længere tid end normalt, fordi alle skal tjekke ind fysisk og f.eks. vise Corona-pas.

Før COVID-19 pandemien tjekkede halvdelen af de rejsende i CPH ind hjemmefra i og gik direkte til sikkerheds-kontrollen.

Også for familie og venner, der ikke skal rejse, men tage afsked eller byde velkommen, er der andre regler. Da vi skal passe på hinanden og ikke være for mange samlet, er det fortsat kun rejsende og personale, der må opholde sig i terminalerne.

Kommerciel direktør i Københavns Lufthavn advarer om, at rejsende skal have pakke ekstra tålmodighed med i bagagen, når de skal rejse. På grund af Corona tager procedurer ved afgang og ankomst længere tid. (Foto: Københavns Lufthavn)

Også ved ankomsten kan oplevelsen for nogen rejsende være forskellig fra den, man husker fra tiden før Corona.

Fra weekenden skal ankommende fra gule EU-lande og regioner i Schengen testes uden for terminalerne. Alle andre skal testes indenfor.

Ankommer man fra et EU/Schengen-land og skal videre til en anden dansk lufthavn, skal man testes ved gate B2, inden man kan rejse videre.

Kommer man fra orange lande fra EU/Schengen forventes det, at man først skal testes, når man kommer ud af lufthavnen.

Ankommer man fra røde lande uden for EU, skal man testes inden for og derefter pas-kontrolleres. Præcist, man i øvrigt altid skal, når man flyver til Danmark fra lande uden for Schengen-samarbejdet….

(Indledningsfoto til artiklen:: Københavns Lufthavn)

 

jun 10, 2021Leif Bomberg
Vi tager arbejdet med på ferieBo gratis som digital nomade

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

10. juni 2021 Lufthavnekøbenhavns lufthavn, peter krogsgaard
Udvalgte rejseartikler
Milano fordobler sin turist skat
Hamburg får dansk stats-opera
Her skal man ikke rejse til i 2026
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny mobil har ikke Android eller iOS, men Linux
  • Vil seks-doble dansk internet hastighed
  • Denne elguitar er 70 procent luft
  • 118 oplysningen lukker den 1. januar
  • De var de bedste i App Store i 2025
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk