Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Rejser er det vigtigste for os

Rejser er det vigtigste for os

Ni af ti europæere vil rejse mere i 2025, end de gjorde i 2024. Det viser en analyse, som det store kreditkort-selskab Mastercard har foretaget.

Meget tyder på, at det i høj grad også gælder i vores lille land.

I disse dage flyver nemlig et rekord-stort antal danske familier sydpå for at nyde en uge eller to i hinandens selskab. Også selvom varmen er næsten for stærk.

Alle lufthavne og rejse-arrangører melder om fremgang, stor travlhed og tæt på udsolgt i skolernes sommerferie, hvor det i sagens natur er børne-familierne, der fylder mest i flyene.

Danskerne sparer på tøj, møbler og dyre bøffer, men skruer op for sommerferie rejsen sydpå med familien. (Foto: Annie Spratt / Unsplash)

”Vi oplever mere og mere, at kunderne betragter sommerferien næsten som en livsnødvendighed, de ikke er villige til at give afkald på,” siger Jan Lockhart. Han er landechef for Sunweb i Danmark og Sverige.

”Hos mange sætter man penge af til sommerferien på linie med mad, el og husleje. Vi sparer på oksekød, møbler og tøj, men skruer op for ferierejsen,” fortsætter han.

Sunweb er en af de tre-fire største charter-rejse-arrangører i Danmark. Her har man stort set udsolgt på alle hylder i skolernes sommerferie.

Samtidig forudser Sunweb, at der bliver mangel på rejser fra Danmark mod Sydeuropa i ugerne 28, 29 og 30. Det vil sige i hele juli.

Ifølge Sunweb er der i denne sommer en markant stigning i danske børnefamilier, der har valgt græske rejsemål – især øerne Rhodos og Zakynthos….

(Indledningsfoto til artiklen: Sunweb)

 

 

jul 4, 2025Leif Bomberg
Ny juni rekord hos NorwegianMed direkte tog til Berlin og Prag

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

4. juli 2025 Analyser, Charterrejser, Livsstil, Trendsjan lockhart, Mastercard, Rejser er det vigtigste for os, sunweb
Udvalgte rejseartikler
Mange billige afbudsrejser her og nu
Vi holder fast i vores ferie
På sommerferie i elbil
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Meta bygger mega datacentre til AI
  • AI kan fortolke dine drømme
  • YouSee routere afviste 179 mio angreb på 1/2 år
  • Google vil fusionere Android og Chrome OS
  • Hvor sikre er krypterede beskeder?
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk