Det kan godt være, at Ryanair brokker sig højlydt over, at manglen på flyveledere i Europa har kostet forsinkelser for 21 millioner rejsende i årets første otte måneder.
På alle andre fronter har Ryanair næppe noget andet at klage over. Snarere tværtimod.
Ryanair er f.eks. Europas største flyselskab, når man måler på passagertal. Et faktum, der også blev understreget i august.
Da købte 21 millioner billet hos det store lavpris-selskab. Det er en halv million flere end i samme måned for et år siden.
Samtidig fik Ryanair fyldt 96 procent af sine sæder med betalende gæster. Med andre ord er næsten hver eneste Ryanair afgang udsolgt.

Med gennemsnitligt 770 afgange om dagen var SAS Europas niende-travleste flyselskab i august. (Foto: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)
Dermed er Ryanair også godt på vej til at passere 200 millioner passagerer i dette regnskabsår. Prognosen siger 203,6 millioner.
Man kan også måle Ryanairs succes på en anden måde. Nemlig på, hvor mange afgange det irske selskabs Boeing 737 fly letter på i gennemsnit hver dag.
Det er en måling, som Eurocontrol foretager hver måned. Eurocontrol er den flyveleder central med base i Belgien, der koordinerer den internationale flytrafik over Europa.
Ryanairs suveræne herredømme over det europæiske luftrum illustreres meget markant af, at flyselskaber har i snit dobbelt så mange daglige afgange som nummer.
Mere præcist lettede omkring 3,700 Boeing 737 passagerfly om dagen i august. Næst-mest travl var det engelske lavpris-selskab easyJet med 1.870 afgange. SAS landede på en ottende-plads med 770:
- Ryanair – 3.700 afgange om dagen
- easyJet – 1.870 afgange
- Turkish Airlines – 1.790
- Lufthansa – 1.232
- Air France – 1.171
- Wizz Air – 1.031
- KLM – 952
- British Airways – 884
- SAS – 770
- Vueling – 729 afgange om dagen
Ryanair var allerede meget travl sidste år, for de 3.700 afgange om dagen er kun en beskeden fremgang på to procent i forhold til 2024.
Her viser SAS en meget større vækst. De 770 afgange er 21 procent flere end i august sidste år, oplyser Eurocontrol….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)





Skriv et svar