Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Så er der Ferie for Alle 2025

Så er der Ferie for Alle 2025

Det er kun et par uger siden, at Aalborg Lufthavn samlede et rekord-publikum på 14.600 til sin rejsefestival.

Nu skal ferieglade jyder igen langs, for i dagene fra den 21. til den 23. februar holder MCH Messe Center Herning sin store Ferie for Alle 2025 messe.

Den er noget større end festivallen i Aalborg, så man skal tage god tid med sig til Herning, hvis man vil hele vejen rundt på den store og farverige udstilling.

Hvor Aalborg Lufthavn naturligt nok fokuserede mest på flyverejser, kommer Ferie for Alle hele kompasset rundt.

Lars Møller / MCH Ferie for Alle)

Flere landes turist-organisationer end nogensinde før vil f.eks. stille op i Herning. Det sker side om side med mange rejsebureauer og charter-rejse-udbydere.

Dertil kommer camping, golf og kør-selv-ferier, som altid har haft en stor stjerne hos publikummet til Ferie for Alle.

Arrangørerne kan samtidig glæde sig over, at flere gamle kendinge vender tilbage som udstillere i de store Herning Haller.

Det gælder bl.a. FDM Travel, som vil præsentere kør-selv og fly-and-drive ferier. Sidstnævnte er ferier, hvor man flyver til en destination og kører videre i en lejet bil.

Desuden kan FDM Travel allerede nu mærke en stor efterspørgsel blandt danskere efter autocampere og campervans ude i Europa.

(Foto: Lars Møller / MCH Ferie for Alle)

Andre nye navne på Ferie for Alle er f.eks. tyske Neckermann Reisen, rederiet Stena Line, Aarhus Airport, Magic Tours og Højmark Rejser.

Disneyland Paris kigger forbi Herning med en stor og festlig stand, der er bemandet med personale fra både den store forlystelsespark i Frankrig og fra det danske rejsebureau Magic Tours.

Ferie for Alles betydning kan bl.a. måles på antallet af stande, som landes turist-organisationer åbner på udstillingen for at fremme deres nationale turisme.

I år er Visit Malta blandt de nye deltagere, mens andre f.eks. er Alanya i Tyrkiet, Albanien, Bulgarien, Cook Islands, Gambia, Kenya, Madagascar, Malaysia, Mauritius, Namibia, Tanzania, Uganda, Seychellerne og Uzbekistan.

Som altid tilbyder Ferie for Alle igen i år på masser af sceneshows og rejseforedrag. Alene foredragene er der over 200 forskellige af….

(Indledningsfoto til artiklen: Lars Møller / MCH Ferie for Alle)

 

feb 12, 2025Leif Bomberg
Pas på det blå kort i ØstrigOslo-båden skal hedde Go Nordic

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

12. februar 2025 Charterrejser, Ferieboliger, Hoteller, Krydstogter, Livsstil, Rejser, Trends, Turisme, Underholdningmch messe center herning, Så er der Ferie for Alle 2025
Udvalgte rejseartikler
Tyskland er danskernes nummer ét
Airbnb vil afhente sine gæster
Amerikanere strømmer til Danmark
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Maxell navnet vender tilbage med retro lyd
  • Samsungs nye mellemklasse er landet
  • Frankrig vil droppe Windows
  • Her er verdens mindste 100W oplader til laptops
  • Dyson viser sin første handy luft-blæser
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk