Selvom SAS har travlt med at reklamere med positive ting som bedre kaffe på flyene eller et nyt slogan til selskabet, går det åbenbart ikke helt så godt på de indre linier.
I hvert fald pusler SAS’ topledelse med en krise-plan, som skal dæmme op for stigende udgifter til først og fremmest fly-brændstof som følge af Mellemøsten krisen og lukningen af Hormuz strædet.
Samme problemer har alle flyselskaber og for den sags skyld bilister, der kører på benzin eller diesel. Så selvfølgelig må også SAS gøre noget for at undgå, t omkostningerne løber løbsk.
Den store svenske avis ”Expressen” har fået fat i et internt brev fra SAS-ledelsen til selskabets medarbejdere. Brevet beskriver en række tiltag, som både selskabets kunder og ansatte vil mærke.
Der er således tale om både ansættelses-stop, rejser til ansatte og nedskæringer i flyruter. Det kan f.eks. være i form af færre afgange eller helt lukke ruter, der ikke er lønsomme.
Samtidig vil SAS gennemgå sit trafik-program endnu mere nøje, end flyselskabet allerede har gjort. Således har SAS allerede i et stykke tid aflyst tusinder af afgange og lukket flere planlagte nye ruter. Det er bl.a. gået ud over en rute mellem København og Dubai.
Ifølge brevet har SAS endnu ikke fastlagt en konkret plan på, hvor mange afgange der bliver sløjfet her i efteråret, men at der kommer nogle, synes helt sikkert.man ikk
SAS ser ud til at være særlig hårdt ramt blandt flyselskaberne, fordi man ikke har pris-sikret sine brændstof-leverancer, sådan som mange af SAS’ konkurrenter har gjort. Derfor må SAS betale spot-pris for hver eneste liter benzin, selskabet køber.
Netop fly-brændstof, der også kaldes kerosin, er fordoblet i pris, siden USA og Israel indledte deres krig mod Iran….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose)





Skriv et svar