Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Saudi får vilde rutsjebaner

Saudi får vilde rutsjebaner

Saudi Arabien gør sjældent noget halvt år og slet ikke, når det gælder saudiernes planer om at forvandle det tidligere ret lukkede olieland til en åben og indbydende turist-attraktion af de helt store.

Saudi Arabien er således i gang med at åbne flere nye flyselskaber, bygge moderne lufthavne, etablere togruter gennem ørkenen, åbne ferie-ressorts i luksus-klassen og rejse fremtidsbyen Neom.

Nu sørger saudierne så for at slå den ene verdens-rekord efter den anden i sin nyåbnede Six Flags Qiddiya City forlystelses-park.

(Foto: Six Flags Qiddiya City)

Den er stampet direkte ud af ørkensandet og er på vej til at blive et af landets store turist attraktioner. Med verdens vildeste rutsjebane som ekstra lokkemad.

Forlystelses-parken er en del af det gigantiske Qiddiya projekt, der skal forvandle en portion af den arabiske ørken til en af verdens mest populære centre for underholdning og turisme.

Qiddiya ligger tæt på den saudiske hovedstad og kommer bl.a. til at indeholde en stor vandpark, et sports-stadion i international klasse og en egen arena til e-sport og computerspil.

(Foto: Six Flags Qiddiya City)

Faktisk har den nye forlystelsespark hele 28 rutsjebaner, hvoraf de tre hver for sig slår verdens-rekorder.

Den vildeste af dem er Falcon’s Flight, der beskrives som verdens højeste, hurtigste og længste rutsjebane. Vognene på banen kommer op på en tophastighed på 250 kilometer i timen.

En anden rutsjebanen kaldes Iron Rattle og er verdens stejleste, mens vognene i Spitfire rutsjebanen drejer 360 grader rundt undervejs.

Som navnet antyder, drives den nye attraktion af det amerikanske firma Six Flags, der har 42 forlystelses- og vandparker i USA, Mexico og Canada. Six Flags er dermed verdens største.

Six Flags parken I Saudi Arabien strækker sig over 42 hektar land, hvor de besøgende kan vælge mellem snesevis af restauranter, butikker og forlystelser.

Hvis læsere af Trends & Travel har fået lyst til at gæste den nye mega forlystelsespark i Saudi Arabien, kan jeg oplyse, at adgangs-billetter begynder ved 85 dollars eller ca.   kroner for en voksen….

(Indledningsfoto til artiklen: Six Flags Qiddiya City)

(Foto: Six Flags Qiddiya City)

 

feb 4, 2026Leif Bomberg
Aalborg får igen fly til LondonStena lukker dansk færge rute

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

4. februar 2026 Attraktioner, Rejser, Turisme, Underholdningrutsjebaner slår verdens-rekorder, Saudi får vilde rutsjebaner, saudi-arabien, six flags forlystelsespark, six flags qiddiya
Udvalgte rejseartikler
Også fattige elever skal med på tur
Danske storbyer ikke blandt de venligste
Her rejser vi til i efterårs-ferien
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Bag en pizza på bare 2,5 minutter
  • Acer laver da også smartphones
  • Nu vil Apple gerne styre vores bolig
  • Nordjylland har snart 1.000 lynladere til elbiler
  • Ny vaske-maskine genbruger sit vand
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk