Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Slut med skærm på camping

Slut med skærm på camping

Selv helt små børn bruger i dag omkring 100 minutter om dagen på at se skærm.

Det er til stigende irritation for mange forældre i hjemmet, og de mener, at skærm-kiggeriet skal forsvinde i det mindste i ferien eller i weekenderne, hvor de gamle selv er hjemme.

Nu vil camping-kæden First Camp give forældre og børn en hjælpende hånd, mens de opholder sig på en af kædens campingpladser.

Det skal ske ved at skrue op for aktiviteterne for børn, så de kommer til at tænke på andet end deres mobiltelefon, tablet og laptop.

(Foto: First Camp)

First Camp, der også ejer Jesperhus Feriepark, har sat specialisterne herfra til at stå for årets aktiviteter  på seks af kædens danske campingpladser:

”Selvom campinglivet i sig selv er ret analogt, vælger mange forældre alligevel at pakke en tablet med i ferie-bagagen til børnene. De små skal jo ikke kede sig,” forklarer Kent Lodberg. Han er head of marketing hos First Camp.

”Vi skal ikke være herre over, hvor meget skærmtid børnene på vores campingpladser har i deres ferie, men vi vil gerne skabe flere aktiviteter, der kan hjælpe både børn og forældre til at skrue ned for online-tiden og op for det fysiske samvær,” fortsætter han.

Blandt de nye aktiviteter er f.eks. kreative værksteder, skattejagt, børneklubber, minigolf og forskellige sports-turneringer.

Nu om dage er camping meget andet end at sidde i forteltet og spise pølser eller drikke kaffe og øl. (Foto: First Camp)

Dertil kommer legeland, badeland og udendørs swimmingpools, som mange af kædens campingpladser allerede har indrettet.

Desuden har kæden budt velkommen til maskotten Yessi. Det er et glad egern, der dukker op på campingpladserne og laver sjove aktiviteter med børnene.

First Camp ejer 14 campingpladser i Danmark og 70 i hele Skandinavien. Dertil kommer Jesperhus Feriecenter på Mors i det nordjyske.

Jesperhus har egne maskotter og overnatnings-muligheder i både hytter og feriehuse. Flere af ideerne herfra ruller nu ud på campingpladserne.

(Foto: First Camp)

”Hvis man tror, at camping bare er at sidde i et fortelt og spise grill-pølser, må tro om igen. Camping har været gennem en stor udvikling med mange aktiviteter for hele familien,” understreger Kent Lodberg.

Tallene om børns skærm-forbrug, som First Camp henviser til, stammer bl.a. fra en undersøgelse hos organisationen Børns Vilkår.

Den afslører, at danske børn i alderen tre til seks år i gennemsnit bruger 101 minutter om dagen på at se på en skærm. Dertil skal lægges skærmtid på spil og apps.

En Megafon måling fra TV2 sidste år viste tilsvarende, at hver tredje voksne ønsker mindre skærmtid til børnene i ferien….

(Indledningsfoto til artiklen: First Camp)

 

apr 22, 2025Leif Bomberg
Trump gør krydstogter mindre sikreGrækenland bliver dyrere

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. april 2025 camping, Trendsbørns skærmforbrug, first camp, jesperhus, kent lodberg, Slut med skærm på camping
Udvalgte rejseartikler
Hver tiende på skiferie uden forsikring
Mange kommer til skade på ski
TUI hotel i krig med solstole mafiaen
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Apple vil satse på video podcasts
  • Nu hopper Motorola i luksus
  • Snart er 80 procent af verden i sociale medier
  • Samsung er klar med tre nye Galaxy Books
  • Her er danskernes Top-10 i webshops
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk