Grækerne kan se frem til at få besøg af rigtig mange danskere i sommeren 2026. Vi køber nemlig allerede her i november næste års sommerferie.
Den ser ud til for manges vedkommende at gå til det græske øhav.
En af de største charter-rejse-bureauer – Apollo – kan således registrere en stigning på næsten 60 procent af ferierejser til Samos og det græske fastland, når man sammenligner med november sidste år.
Overordnet set har Apollo solgt 20 procent flere ferierejser, og den største succes har selskabet i fleksible pakkerejser, der foregår med rutefly – ikke traditionelle charterfly.
Apollo er traditionelt stærk i græske ferier, så det er ikke overraskende, at landet igen står øverst på ønskesedlen hos danskere, der vil sikre sig en sommerferie og f.eks. et bestemt hotel i meget god tid, før det bliver rift om værelserne.
Fuerteventura på De Kanariske Øer markerer sig dog også på Apollos hitliste. Øen plejer egentlig mest at være en populær vinter-destination, men er nu ved at etablere sig som et helårs-rejsemål.
En af forklaringerne kan være en stigende interesse blandt danskere for trænings- og motions-rejser. Et område, hvor Apollo står stærkt med bl.a. sports-hotellet Playitas Resort på Fuerteventura.
Trods en ændring i danskernes rejsemønstre, er de traditionelle charter-rejser fortsat den ferie-form, so flest gæster vender tilbage til år efter år.
”Pakkerejser har fået en ny rolle blandt danskere. De handler ikke længere kun om sikkerhed, tryghed og enkelhen, men om personlig service, skræddersyede hotelvalg og en problemfri oplevelse fra start til slut,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er nordisk chef for Apollo.
Det nye er bl.a, at mange flere køber fleksible pakke-rejser, der foregår med rutefly. De giver en større fleksibilitet med hensyn til flyve-datoer og feriernes længde.
Ifølge Apollo er salget af fleksible pakke-rejser mere end tre-doblet. Næste sommer er interessen størst for rejser med rutefly til Kreta og Gran Canaria. Også Kroatien og Cypern er i stærk vækst.
Glen Bisgaard fra Apollo understreger, at de fleksible pakke-rejser ikke konkurrerer med den klassiske charter-ferie.
Rejseformen tiltrækker tværtimod mange nye kunder, som tidligere foretrak at sammensætte deres egne ferier. I dag ønsker de mere sikkerhed, effektivitet og service, der kan følge med at booke hos en seriøs arrangør.
I øvrigt findes der ingen officielle tal på, hvor mange danskere som rejser til Grækenland, men det er mange. Ni af ti danskere skal således have holdt ferie i landet….
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)





Skriv et svar