Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Spies vil bruge rent electro-fuel

Spies vil bruge rent electro-fuel

De fleste flyselskaber har projekter i gang, der skal få deres CO₂ udledning og klima-belastning til at falde i så hurtigt som muligt.

Da de meget omtalte elfly ikke ser ud til at blive relevante til transport af mange passagerer over længere afstande i de første mange år, kigger flyselskaberne efter andre alternativer.

Hos Spies’ flyselskab Sunclass Airlines med syntetisk brændstof – såkaldt electrofuel – der fremstilles ved hjælp af genbrugs-CO₂, vand og vandkraft.

Til dét formål har Sunclass underskrevet en hensigts-erklæring med det norske selskab Nordic Electrofuel, der vil bygge et nyt anlæg til fremstilling af den kunstige benzin på halvøen Herøya sydvest for Oslo.

Sunclass flyver 850.000 feriegæster sydpå hvert år, hvilket svarer til omkring 90 procent af Spies’ kunder. De skal ikke kun mærke, at Spies har igangsat mange klima-relaterede projekter på sine ferie-hoteller, men også når de bliver transporteret til og fra deres rejsemål.

Sådan kommer den nye fabrik til kunstigt flybenzin ud, som skal bygges på en halvø tæt på Oslo. (Foto: Nordic Electrofuel)

 

Sunclass Airlines har således planer om at reducere sine CO₂ udledninger med 25 procent inden 2030. Det skal dels opnås ved at udskifte selskabets nuværende Airbus fly med mindre forurenende Neo modeller. Dels ved at gå over til mere bæredygtigt brændstof. I 2050 vil Sunclass være nul-udledende.

Det nye anlæg til kunstigt skal producere 10 millioner liter. Den kan udvindes kommercielt, fordi Norge har så store ressourcer af gratis vandkraft.

Svagheden ved electrofuels, der fremstilles i såkaldte Power-to-Liquids anlæg (PtL) er nemlig, at de kræver virkelig meget strøm under produktionen.

Efter færdiggørelsen af sit første electrofuel anlæg ved Oslo i 2025 vil det norske selskab udvide med yderligere en fabrik, som kan fremstille 200 millioner liter om året.

Sunclass Airlines er det største charterselskab i Norge. Det er ligesom Spies medlem af Nordic Leisure Travel Group, der også omfatter Spies’ søsterselskab Ving og Tjäreborg i Norge, Sverige og Finland.

Sunclass flyver fra over 30 forskellige lufthavne i Skandinavien og til godt 40 destinationer i Middelhavet, De Kanariske Øer, Thailand og Karibien….

(Indledningsfoto til artiklen: Sunclass Airlines)

 

 

 

 

 

 

 

feb 6, 2023Leif Bomberg
Flybilletter stiger med 30 pct.1,1 million fløj med Norwegian

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

6. februar 2023 Flyselskaber, Teknologikunstigt flybrændstof, nordic electrofuel, spies, sunclass airlines
Udvalgte rejseartikler
Husk skihjelm på pisterne
Jyder er de høfligste feriegæster
USA luftrum i kaos
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Giv stuen ægte Lamborghini lyd
  • Så lille kan et stort lager blive
  • Børn vil da også have god lyd
  • Kaffe med udendørs flair
  • Disse mobiler købte vi i oktober
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk