Længe var all-inclusive ophold i ferie-resorts forbundet med bar ved svømmepølen og uendelig mange timer ved stranden.
Når sulten så meldte sig, stillede man sig trofast op i køen til buffet’en. Dens indhold var mættende, men sjældent et kulinarisk mesterværk.
Sådan var resorts for de fleste indtil for et par år siden, hvor der i mange af ferie-centrene sydpå er sket en klar forbedring.
Den kommer i takt med, at gæsterne stiller større krav. De vil ikke længere nøjes med en one-stop feriepakke. De vil opleve mere. Også gerne uden for ferie-resortets egne rammer.

For mange resort gæster er det ikke længere nok at tilbringe dagevis på stranden uden at røre en finger. I dag efterlyser de flere fysiske aktiviteter og fornøjelser. (Foto: Macie Serafinowicz / Unsplash)
Det er en trend, der kan mærkes i flere af Europas store lande, hvor rejse-arrangører og hotel-ejere har travlt med at opgradere deres nuværende resorts.
Trenden lyder på, at publikum ikke længere bare vil sidde ved stranden og lave ingenting, mens børnene bliver underholdt i en legeklub.
De vil f.eks. se hele øen, hvis resortet ligger på sådan en. De vil se mere af naturen og kulturen, og hvad den lokale verden omkring feriecentret ellers kan byde på.
De rejsende søger ganske enkelt mere autensitet, spænding og eventyr, end traditionelle feriecentre og resorts kan byde på.
Lad det være guidede rundture, ekskursioner på egen hånd, middage på restauranter uden for resortet eller deltagelse i kulturelle events og begivenheder.

Ferie-resorter forbindes ofte med såkaldte swim-up barer, der serverer cocktails lige fra kanten af svømme-bassinet. (Foto: Michael Ndubuaku / Unsplash)
Trenden kan også mærkes i Danmark, men måske ikke helt så stærkt som i flere andre lande.
Hos Spies, der er Danmarks største charter-rejse-arrangør, deler man i dag gæster i ferie-ressorts op i to grupper. De er typisk på ferie på forskellige tidspunkter af året:
”Om sommeren i højsæsonen er det typisk danske familier med børn, som satser på ferie-resorts. De vil have flere aktiviteter end før. Sport, motion og bevægelse har en høj stjerne hos både de voksne og børnene,” forklarer Sofie Folden Lund. Hun er kommunikationschef hos Spies.
”Bevæger vi os uden for højsæsonen – f.eks. i forår og efterår – er resort gæsterne ældre og har ikke små børn med. De er til gengæld meget mere åbne overfor at deltage i aktiviteter uden for selve feriecentrets grænser,” fortsætter hun….
(Indledningsfoto til artiklen: Pixabay)





Skriv et svar