Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Store ting sker hos SAS på onsdag

Store ting sker hos SAS på onsdag

SAS er under mange forandringer i disse år.

Det ser man ikke kun med det nye ejerskab, hvor den danske start er blandt de største aktionærer, og Air France – KLM snart bliver den næst-største ejer.

SAS satser også kraftigere på København som sit centrale knudepunkt med mange flere nye ruter end Arlanda i Stockholm og Gardermoen i Oslo.

Fra den 1. oktober kommer også en meget tydelig ændring for de mennesker, der fremover rejser med SAS fly i Europa.

SAS indfører – eller snarere genindfører – nemlig en klassisk Business Class. Tidligt onsdag morgen letter de første SAS fly med den nye indretning, som deles tydeligt med et gardin i kabinen.

Sidst SAS havde Business Class på sine skandinaviske og europæiske ruter, var tilbage i 2013, fordi SAS dengang ville konkurrrere bedre med lavpris-selskaberne. Business Class er dog blevet bibeholdt på de lange interkontinentale ruter til f.eks. USA.

I praksis gælder den nye strategi fra den 1. oktober på alle internationale ruter i Europa samt ruterne mellem de tre hovedstæder København, Stockholm og Oslo.

I fremtiden deles SAS rutefly samtidig op i de klassiske Business og Economy Class. Mellem-modellen med Premium Economy – hos SAS kaldt SAS Plus – forsvinder igen. Det samme gælder begrebet SAS Go for de billigste billetter.

SAS kan mærke en større efterspørgsel hos publikum efter en mere luksuriøs flyrejse. Ikke kun hos forretningsfolk, men også hos private passagerer der gerne vil betale ekstra for god komfort og forkælelse.

Indførelsen af Business Class skal også ses som en del af SAS’ ambitioner om at kunne bide skeer med de større europæiske og internationale flyselskaber.

Der er kommet meget mere selvtillid hos Skandinaviens største flyselskab, som i dag vel snarest skal kaldes dansk, for hverken Sverige eller Norge har længere aktier i koncernen.

De største forskelle vil da også de passagerer opleve, som har købt en billet til at sidde foran gardinet i SAS’ Airbusser.

De vil ikke opleve mere benplads end hidtil, sådan som mange flyselskaber gør med deres forbedrede Business Classes. Nogle placerer ligefrem bizz-rejsende i egne ”huler”.

Den fysiske opgradering hos SAS betyder, at det midterste sæde i rækken altid vil være blokeret i Business Class.

De vil også få deres eget toilet, eftersom Economy Class passagerer ikke må passere igennem gardinet og bruge flyets forreste toilet. De må nøjes med det bagerst i kabinen.

Også på det kulinariske sker der ting og sager, men kun for Business Class passagerer:

De får en klart bedre servering, og man kan få varme måltider på nogle tidspunkter af døgnet. Slut er papkrus. Nu hedder det porcelæn, glas og bestik af stål.

Samtidig bliver drikkevare udbuddet større, og Business Class passagerer kan få serveret champagne til deres måltider. Præcist som på SAS’ inter-kontinentale ruter.

Ændringerne foregår i øvrigt ikke kun ombord på flyene. Business Class passagerer hos SAS får også ekstra goodies i lufthavnene

De får nemlig gratis adgang til 25 nye lounger i europæiske lufthavne. En ting, som mange SAS passagerer med højere status i EuroBonus har efterlyst….

(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)

 

sep 29, 2025Leif Bomberg
Her er verdens mest trendy bydeleIslandske PLAY lukker

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

29. september 2025 FlyselskaberSAS får igen Business Class i Europa, Store ting sker hos SAS på onsdag
Udvalgte rejseartikler
Lettere at rejse til Armenien
Barcelona fordobler turist skat
I marts falder prisen på flybilletter
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Xiaomi viser elbil i superklassen
  • Danskere mere skeptiske over for AI
  • Her er verdens dyreste Galaxy telefoner
  • Apple laptops er pludseligt billige
  • Nu er strømmen snart ”gratis” igen
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk