Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Stort marked for stjålne rejse data

Stort marked for stjålne rejse data

Hackere, cyber-kriminalitet og rejsebranchen er måske ikke ligefrem tre ting, som folk sætter sammen.

Ikke desto mindre sker det med jævne mellemrum, at flyselskabers, hotellers og lufthavnes store it-systemer kommer ud for online-indbrud, hvor masser af vitale data bliver stjålet.

Senest skete det for Air France-KLM, der havde uønsket i deres kunde-databaser. Måneden forinden gik det ud over australske Qantas.

I 2024 blev mindst to ”vellykkede” indbrud i hotelkæders databaser offentliggjort, mens Københavns Lufthavn oplevede i februar sidste år, at deres it-systemer blev lagt ned af hackere udefra.

(Foto: Geralt / Pixabay)

Nu har de to teleselskaber NordVPN og Saily prøvet at grave lidt mere i rejsebranchen og cyber-kriminalitet.

Den nye analyse afslører, at der findes et voksende sort marked for stjålne rejse-data:

  • Verificerede pas fra EU-lande kan indbringe mere end 5.000 dollars på dark net – den mørke del af internet.
  • Skannede rejsepas fra andre lande end EU kan købes for mellem 10 og 200 dollars
  • Også falske visum-mærker, boarding-kort, rejse-dokumenter samt konto-udtog og loyalitets-konti er i høj kurs.
  • Skanninger af pas til konti i loyalitets-programmer sælges for så lidt som 10 dollars.
  • Hackede kunde-konti hos flyselskaber med millioner af miles på sælges for hundredvis af dollars.
  • Selv reservationer på Booking.com videresælges med store rabatter. Offte for 250 USD eller mere.
  • Cyber-kriminelle bruger ”deep fakes”, malware og ”phishing” til at lokke informationer ud af rejseglade mennesker og bagefter udnytte eller sælge de modtagne data.

 

 

(Foto: Freepik)

NordVPN er en af verdens største leverandører af krypterede Virtual Private Network løsninger, som millioner af internet brugere benytter verden.

Søsterselskabet Saily sælger en eSIM app, der især er god at have på rejser.

”Stigende priser på det mørke net vidner om, at rejsendes personlige oplysninger er blevet både værdifulde og sårbare,” konstaterer Marijus Briedis. Han er teknologi direktør (CTO) hos NordVPN.

”Samtidig kan vi se, at det faktisk er uhyggelig billigt for cyber-kriminelle at købe en persons identitet via den pågældende persons stjålne rejse-dokumenter,” fortsætter han.

Hackere er desværre blevet både dygtige til og kreative med hensyn til at stjæle vitale rejse-informationer.

Især phishing synes at være meget populært for tiden: Her bliver folk kontaktet via e-mail af hjemmesider, der giver sig ud for at være officielle portaler i rejsebranchen, hvor man skal uploade pas og visa til.

Smid aldrig bagage-etiketten bort i lufthavnen. Den indeholder nemlig mange personlige data i stregkoden. (Foto: Københavns Lufthavn)

Selv boardingkort, der går tabt eller kasseres efter brug i lufthavnen, kan finde vej til det mørke net.

Det er den del af internet, som ikke kan besøges med de velkendte web-browsere, men kræver en særlig app.

”Vi har hørt fra kunder, der beretter om AI-drevet phishing svindel. Lige fra falske platforme til check-in, der beder om selfies med legitimations-dokumenter – til falske tilmeldings-sider for lufthavns-lounges og adgang til gratis Wi-Fi,” forklarer Vykintas Maknickas. Han er adm. direktør i softwarehuset Saily.

Rejse-dokumenter er værdifulde, fordi de både har et stort potentiale for videresalg og er nemme at bruge.

Mange online platforme kræver således kun en skanning af passet og en selfie til identitets-bekræftelse. Det er en proces, som kriminelle kan omgå ved hjælp af deepfake-teknologi.

Tilsvarende indeholder stjålne passagerlister til fly eller krydstogtskibe ofte fuldt navn, fødselsdatoer, pasnumre, e-mailadresser, telefonnumre og kontaktpersoner ved nødsituationer.

Phishing angreb er en udbredt metode til at lokke personlige data ud af folk, der skal rejse. (Illustration: Freepik)

Det er en ren guldgrube for cyber-kriminelle, der kan udnytte informationerne til identitets-tyveri, til at åbne falske konti eller ansøge om lån.

Ifølge Vykintas Maknickas er sund skepsis og forsigtighed de bedste våben mod online misbrug i forbindelse med rejser – og i det hele taget:

”Et kort øjebliks kritisk eftertanke, før man besvarer en digital anmodning, er det mest effektive forsvar. Hvis noget føles forkert, eller det gode tilbud kommer uventet, er det en god idé at få tjekke afsenderen,” siger han.

Vil man være ekstra sikret på sine rejser, anbefaler NordVPN og Saily, at man opbevarer sine følsomme rejse-dokumenter i krypterede og password beskyttede digitale bokse i stedet for offentligt tilgængelige cloud-mapper.

“Rejsende bør holde deres enheder opdateret med antivirus-software og bruge VPN på offentlige Wi-Fi forbindelser. Det krypterer ens online-aktivitet og blokerer for malware,” fortæller Marijus Briedis.

”Man bør også regelmæssigt tjekke sine konti i banken, til kreditkort og flyselskabers eller hotelkæders loyalitets-programmer. Så kan man tidligt opdage mistænkelig aktivitet,” siger han videre.

Briedis tilføjer, at man altid straks skal anmelde bortkomne eller stjålne dokumenter for at begrænse deres eksponering….

(Indledningsfoto til artiklen: Freepik)

 

 

 

aug 14, 2025Leif Bomberg
USA får bedre lyntogFlere køber ferieboliger i andre lande

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

14. august 2025 Rejseting, Teknologicyberangreb i rejsebranchen, nordvpn, saily, Stort marked for stjålne rejse data
Udvalgte rejseartikler
Europas bedste til solo rejsende
Tag strikketøjet med på ferie
Her er de 20 bedste storbyer i verden
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Spotify vil sælge fysiske bøger
  • Danskere streamer som aldrig før
  • Elprisen er faldet i april
  • Danskerne vil høre dansk musik
  • Børne forbud i sociale medier virker ikke
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk