Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Swiss kombinerer fly og tog

Swiss kombinerer fly og tog

Hvor fly og tog tidligere blev betragtet som konkurrenter, ser man i dag, at flere og flere af rivalerne nu går i partnerskab med hinanden.

Senest ser man det i Schweiz, hvor flyselskabet Swiss samarbejder med landets nationale togselskab SBB.

Det pynter dels på CO₂-imaget, når en del af rejsen foregår med eltog.

Dels er det smart, når rejsende kan bruge samme billet til flyveturen til Schweiz og den efterfølgende rejse videre til populære skiområder i alpelandet.

(Foto: Swiss)

Også Swiss’ ejer Lufthansa har en aftale kørende med Deutsche Bahn, men her er formålet et lidt andet. Tyske politikere ønsker nemlig, at passagerer skal køre med tog indenlands i Tyskland fremfor at tage korte og forurende flyveture mellem landets storbyer.

Tilsvarende er hollandske KLM holdt op med at flyve mellem Amsterdam og Bruxelles. I stedet skal passagererne bruge et lyntog.

Swiss har faktisk haft et Air Rail samarbejde kørende med de schweiziske jernbaner SBB siden 2019.

I det seneste år har Swiss imidlertid kunnet mærke en kraftig stigning på 15 procent i salget af Air Rail billetter.

Det har Swiss brugt som anledning til at udvide antallet af destinationer, der er dækket af fly/tog billetterne.

Fra i morgen den 2. oktober kan flyrejsende hos Swiss rejse videre med tog på samme billet til 21 destinationer.

Det er Basel, Bellinzona, Bern, Brig, Chur, Davos, Fribourg, Geneve, Interlaken, Klosters, Lausanne, Luzern, Lugano, Montreux, Sierre, Sion, St. Moritz, Vevey og Visp. Dertil kommer München i Tyskland og Bregenz I Østrig.

I praksis udsteder Swiss boarding kort, som passagererne kan bruge i togene dagen før flyafgang eller dagen efter flyets ankomst.

Swiss’ Business og First Class passagerer kører på første klasse i SBB’s tog. Medlemmer af Lufthansa gruppens Miles & More loyalitets-program optjener også point, mens de kører på skinner….

(Indledningsfoto til artiklen: Swiss)

 

okt 1, 2024Leif Bomberg
Mange fly-aflysninger til MellemøstenBriter vrimler til Billund

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

1. oktober 2024 Flyselskaber, Klima, togrejser, Trendsair rail, sbb, swiss, Swiss kombinerer fly og tog
Udvalgte rejseartikler
Charterrejsen fylder 75 år
Trump vil købe ny Air Force One i Qatar
Politisk uro påvirker vores ferier
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Ny Dyson er ikke større end en fejekost
  • Her har musen fået blæser på
  • Marshall vil lægge rock-lyd på dit tv
  • Chrome udskifter selv svage kodeord
  • Danskere ikke grønne når de køber elektronik
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk