Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Turisme slår rekorder i verden

Turisme slår rekorder i verden

Siden Corona pandemien har den internationale turisme-branche kæmpet for at vende tilbage til de glade dage med masser af ferie-besøgende på kryds og tværs af lande-grænserne.

I 2025 er det lykkedes, viser det seneste nye ”World Tourism Barometer” fra FN’s turist-organisation.

Ifølge den steg antallet af turist-ankomster fra udlandet med fire procent, så det totale antal nåede op på 1,52 milliarder. Det er 60 millioner flere internationale turister end i 2023 og det største antal siden Corona.

UN Tourism glæder sig over, at folk stadig gerne vil rejse på ferie i udlandet trods global usikkerhed på grund af krige, inflation, geo-politiske spændinger og stigende rejse-udgifter.

Egypten er en af de store vindere i turister. (Foto: Simon / Unsplash)

Fremgangen var størst i Asien og Stillehavs-området med bl.a. Australien. Dertil kommer lettere adgang til visa og bedre flyforbindelser.

Indtægterne fra den internationale turisme voksede sågar stærkere end passager-tallet. De endte nemlig på ca. 1,9 billion dollars. Det svarer til en fremgang på fem procent.

Årets store vinder i turisme var Afrika med en vækst på otte procent. Stærkest gik det i Egypten med 20 procent flere udenlandske ankomster. Lige efter følger Sydafrika med 19 og Marokko medf 14 procent.

I Asien oplevede det lille Himalaya land Bhutan et boom med 30 procent flere turister. Japan og Sri Lanka gik frem med 17 procent og Usbekistan med 14.

I Europa har Island den største fremgang i udenlandske turister. (Foto: Jeff Sheldon / Unsplash)

Europa er fortsat verdens største turist-region. Her gik antallet af internationale ankomster frem med fire procent til 793 millioner sidste år.

I Europa var Island det helt store hit med en fremgang på 20 procent. Norge kan prale af en fremgang på 13 procent, mens Cypern følger lige efter med 12.

UN Tourism har også kigget på indtægterne fra de internationale turister:

I Marokko lagde de 19 procent flere penge, i Sydkorea 18 procent, i Japan 14 procent og på Mauritius 10 procent.

Det lille bjergland Bhutan oplever den største boom af turister i Asien. (Foto: Aaron Santelices / Unsplash)

I Europa voksede indtægterne også markant som f.eks. i Storbritannien og Frankrig med hver ni procent. Ikke langt bagefter følger Spanien med et plus på syv procent og Tyrkiet med seks.

FN’s turist-eksperter forventer, at fremgangen vil fortsætte her i 2026. Den vil bl.a. blive drevet frem af Vinter OL i Italien i februar og fodbold-VM i USA, Mexico og Canada senere i år.

UN Tourism ser dog også blinkende gule lamper for den internationale turisme:

Halvdelen af de interviewede eksperter peger på turist-krise i USA, økonomisk usikkerhed i mange lande, stigende rejsepriser og geo-politiske spændinger som vigtige udfordringer i år….

(Indledningsfoto til artiklen: Elizeu Diaz / Unsplash)

jan 30, 2026Leif Bomberg
Brasilien laver interrail på flyPas på når I lejer scooter og motorcykel

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

30. januar 2026 Analyser, Trends, TurismeTurisme slår rekorder i verden, un tourism, world tourism barometer
Udvalgte rejseartikler
Halvdelen af os vil gerne holde ferie i Danmark
Thailand har vild hedebølge
Hedebølge rammer Grækenland
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Hvor afhængige er I af mobil og sociale medier?
  • Elbilens forlygter kan bruges som projektor
  • Nu skal laptops have Android ombord
  • Nye iPhones bliver dybt røde
  • Netflix sætter priserne op
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk