Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Turkish Airlines køber op

Turkish Airlines køber op

Det spanske flyselskab Air Europa har været heftigt omsværmet i flere år.

Selskabet står nemlig stærkt på ruter mellem Europa og Sydamerika, som ventes at blive et stort vækst-marked i de kommende år.

Både Lufthansa og Air France-KLM – sidstnævnte stor-aktionær i SAS – har længe flirtet med Air Europa, men uden held.

Nu har en outsider – nemlig Turkish Airlines – scoret papegøjen.

Tyrkerne køber 27 procent af Air Europa, der til gengæld får tilført ekstra kapital. Penge, som først og fremmest skal bruges til at betale flyselskabets statslån fra under Corona pandemien.

Her ses en Boeing 787-9 Dreamliner fra Air Europa. (Foto: Anna Zvereva / Wikimedia)

Ifølge den spanske erhvervsavis ”El Economista” vil Turkish Airlines i første omgang give Air Europa en kredit på 275 millioner euro. Lånet skal så senere forvandles til en aktie-andel på mellem 26 og 27 procent.

Den tredje store flyselskabs-gruppe – IAG med bl.a. British Airlines og Iberia – fortsætter med at være aktionær i Air Europa – trods Turkish’ indtog.

IAG har fået forbud af EU’s konkurrence-myndighed mod at øge sin nuværende andel på 20 procent i Air Europa.

Det ville give IAG en alt for stor del af spansk lufthavn. Ud over det spanske national-flyselskab Iberia hører også Vueling og Iberia Express til IAG.

Turkish Airlines bliver ofte undervurderet i Europa, hvilket er en stor fejl. Tyrkiets nationale flyselskab er hurtigt voksende og råder i dag over 492 fly.

Turkish Airlines flyver til 352 lufthavne i 131 lande. Det er flere end noget andet flyselskab i verden.

Med sine 43 fly servicerer Air Europa 44 destinationer. Ligesom SAS er selskabet medlem af SkyTeam alliancen….

(Indledningsfoto til artiklen: Alireza Akhlaghi / Unsplash)   

 

 

 

 

aug 17, 2025Leif Bomberg
Airbnb satser nu på hotellerVi køber allerede skiferien nu

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

17. august 2025 Flyselskaberair europa, air france - klm, iag, lufthansa, Turkish Airlines køber op
Udvalgte rejseartikler
17 danske rejse bureauer under samme tag
Pas på hvad I tager med fra udlandet
Sådan bliver jule-trafikken over Storebælt
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • Redmi angriber igen i mellemklassen
  • LEGO fejrer Apple design
  • YouTube strammer forældre-styring
  • Vi streamer tv en time og 17 minutter om dagen
  • Googles lille Pixel 10a kommer i februar
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2025 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk