Truemag

  • Trends
  • Rejser
  • UnderholdningGood Mood
  • Home
  • Leifshows.dk
  • Kontakt os
Home Tyrefægtning vinder frem igen

Tyrefægtning vinder frem igen

I en del år har tyrefægtning været en døende folkesport i Spanien, hvor flere og flere indbyggere vendte den brutale forlystelse ryggen.

Mange andre lande har decideret forbudt tyrefægtning, så der kun er syv, hvor det stadig er tilladt – Spanien, Frankrig, Peru, Portugal, Mexico, Colombia og Venezuela.

I Mexico må tyrefægtning dog kun foregå i bestemte områder af landet, mens portugiserne ikke dræber dyrene.

Nu kunne det imidlertid se ud, som om tyrefægtning er ved at blive trendy igen i et af danskernes mest elskede ferie-områder. På Mallorca.

Forleden blev der gennemført seks tyrefægtninger på Mallorca for første gang i næsten ti år, og alle arrangementer var udsolgt til sidste plads.

De foregik i arenaen i landsbyen Muro – tæt på den populære badeby Alcudia. Det fortæller det lokale tysk-sprogede nyheds-medie ”Mallorca Magazin”.

Mediet afslører samtidig, at tilskuerne var en blanding af lokale øboere og turister. Blandt dem også en del fra de nordiske lande.

I Danmark har dyreværns-organisationer taget skarpt afstand fra den blodige fornyelse i efterhånden adskillige år. Modstanden findes også i Spanien.

Ikke desto mindre er tyrefægtning fortsat populært i spanske regioner som Andalucien, i Madrid og på de Baleariske Øer med Mallorca. Derimod er sporten forbudt i Katalonien med Madrid og på de Kanariske Øer….

(Indledningsfoto til artiklen: Paul Kenny McGrath / Unsplash)

 

 

sep 22, 2025Leif Bomberg
Lufthavne fortsat hacker ramtSyv nye SAS ruter fra København

Skriv et svar Annuller svar

Leif Bomberg

Leif Bomberg er en erfaren journalist. Ud over Trends & Travel bestyrer han også www.leifshows.dk bloggen, der skriver om gadgets, sociale medier, teknologi og livsstil.,

22. september 2025 Attraktioner, Rejsetingmallorca, mallorca magazin, Tyrefægtning vinder frem igen
Udvalgte rejseartikler
Hvor mange drikkepenge skal man give
AI buldrer frem i rejser
Sri Lanka dropper visa gebyrer
Leifshows.dk

Læs også artikler på Leifshows.dk

  • AI kommer til selv små smartphones
  • Verdens første datacenter under vand
  • 3 og GreenMind går sammen
  • Hver tredje elbilist lader for meget
  • Salget af mobiltelefoner styrtdykker i år
Om os

Trendsandtravel.dk har fingeren på pulsen når det drejer som om rejser, livstil, gadgets og meget mere.

2026 © Trendsandtravel.dk - partner with Leifshows.dk