
Trenden mod at benytte elektriske lyntog som alternativ til de mere forurenende rutefly ser ud til at fortsætte.
Nu vil Tysklands nationale Deutsche Bahn (DB) også lege med.
Således skal DB være i konkrete forhandlinger med engelske Eurostar om at etablere en direkte lyntogs-forbindelse mellem London og en eller flere af de tyske storbyer.
I øjeblikket skal tyskerne – og for den sags skyld også danske rejsende – skifte tog mindst én gang og ofte flere gange, hvis de vil med jernbanen under den engelske kanal.
Det førende tog-udbyder i den berømte tunnel – Eurostar – har indtil videre åbnet direkte forbindelser til både Paris, Bruxelles, Amsterdam, Rotterdam og Lille.
Den øgede konkurrence i Europas lyntogs-net betyder imidlertid, at togselskaberne må udvide deres rækkevidde. Også for at kunne fungere som en seriøs rival til ruteflyene.

Flere europæiske storbyer skal have direkte lyntogs-forbindelser til London via tunnelen under den engelske kanal. (Foto: Aron van de Pol / Unsplash)
Ifølge den store tyske avis ”Frankfurter Allgemeine Zeitung” er DB og Eurostar enige om, at der er et stort potentiale i at forbinde Tyskland og Storbritannien med hurtige og direkte tog.
Eurostar selv er i fuld gang med at udbygge sit internationale netværk, hvor især Tyskland og Schweiz er i fokus.
Målet er at etablere fire daglige lyntog mellem Frankfurt og London, hvor rejsetiden vil være under fem timer fra banegård til banegård.
Til det formål har Eurostar afsat et beløb på to milliarder euro i sit budget. De skal bruges til at købe 50 nye togstammer, som skal servicere den nye strækning. Det fortælller Eurostars Gwendoline Cazenave til den tyske avis.
I øjeblikket har tyskerne seks daglige afgange med de knap så hurtige ICE tog fra Frankfurt og Köln til Bruxelles, hvor man kan skifte til Eurostar.
Tyskerne er dog godt klar over, at den nye super-strækning bliver både dyr og besværlig at gennemføre.
Ligesom Danmark og flere andre europæiske lande har Tyskland problemer med ældre jernbane-spor og en alt andet end god tog-infrastruktur….
(Indledningsfoto til artiklen: Eurostar)
Skriv et svar