”Der sker jo alligevel ikke noget, når man beholder mobilen tændt i flyet, selvom når kabine personalet be’r om at få den slukket.”
Den holdning må være udgangspunktet, når næsten hver anden flypassagerer ignorerer i hvert fald nogle gange, når de bliver opfordret til at sætte deres mobil i ”flytilstand.”
Det er især unge flyrejsende mellem 16 og 29 år, som åbenbart blæser stort og flot på reglerne. Blandt dem er det 54 procent, som beholder mobilen tændt.
De mest autoritets-tro er passagererne over 65 år. Hos dem er det kun 18 procent, som mere eller mindre bevidst glemmer at slukke telefonen ombord.
Tallet for alle aldersklasser er totalt set på 42 procent, viser en ny rundspørge, som den tyske it-branche-forening Bitkom har foretaget blandt over 1.000 flyrejsende syd for grænsen.
Jeg har ikke nogen tal fra en tilsvarende undersøgelse i Danmark, men mon ikke situationen er nogenlunde den samme i dansk luftrum.
Når man kigger sig rundt i et passagerfly, der er startet i f.eks. København, ser det i hvert fald sådan ud. Langt fra alle tændte mobiler kører tydeligvis med f.eks. spil på skærmen i ”Flight Mode.”

(Foto: Fellipe Ditadi / Unsplash+)
Den nye tyske undersøgelse blandt flyrejsende giver også en række andre (måske) interessante resultater:
Således downloader næsten en tredjedel (31 procent) musik, spil eller film ned på deres mobil, inden de skal ud at flyve.
Også her er de unge de mest ivrige – 47 procent – mens kun 15 procent af de ældre henter deres tidsfordriv i flyet ned på mobilens skærm.
Alders-forskellen markerer sig tillige i den måde, de tyske passagerer checker ind på deres flyrejser:
Hos de 16- til 29-årige foretrækker 66 procent at tjekke ind online mens det kun er 35 procent hos de over 65-årige.
Totalt set er det omkring halvdelen – 51 procent – der hellere vil tjekke ind online hjemmefra end stå i kø ved check-in skranken eller en automat i lufthavnen.
Tilsvarende vil 37 procent gerne have mulighed for at reservere et tidsvindue i sikkerheds-kontrollen. Det er der en del lufthavne – bl.a. i Tyskland – som giver adgang til….
(Indledningsfoto til artiklen: Andrei Lisakov / Unsplash+)





Skriv et svar